Amar Sohail er vokset op på Nørrebro. Han vil ikke fotograferes.  Han forklarer, at han godt kunne være blevet en af gadens kriminelle, men den islamiske tro har betydet, at han holder sig væk fra bandekriminalitet.
Foto: THOMAS BORBERG

Amar Sohail er vokset op på Nørrebro. Han vil ikke fotograferes. Han forklarer, at han godt kunne være blevet en af gadens kriminelle, men den islamiske tro har betydet, at han holder sig væk fra bandekriminalitet.

Danmark

Beboer på Nørrebro: »Islam holder mig fra bandekriminalitet«

Amar Sohail kender det kriminelle miljø på indre Nørrebro i København, men islam gav ham en anden livsstil.

Danmark

Amar Sohail er vokset op på indre Nørrebro. Han kender mange af gadens folk, og han kunne sagtens være endt som én af flokken.

Men det forhindrede islam, siger han.

»Siden jeg begyndte at forholde mig til islam, har det blandt andet betydet, at jeg holder mig væk fra bandekriminalitet«, siger Amar Sohail.

Selvfølgelig påvirker det hverdagen Han er chauffør i et pakketransportfirma og bor sammen med sin kone Chaya og deres tre børn på anden sal i en boligblok midt på indre Nørrebro.

Hver dag står han tidligt op, kører ud med pakkerne og finder som regel tid til at smutte forbi hjemmet på Nørrebro ved otte-tiden for at følge børnene i dagpleje.

»Selvfølgelig påvirker den her konflikt også mig. Især om aftenen« siger han.

»Jeg frygter ikke nogen herfra. Men jeg ved da, at når AK’erne kommer herover, så skyder de bare, og så håber de at ramme en af dem, de er ude efter«.

»Det beviser de sidste episoder«, siger Amar Sohail..

Guldkæder giver respekt Lige nu holder han pause i dagens pakkekørsel.

»Skyderi og bandekrig er kriminalitet, og det støtter jeg ikke«, siger han.

Amar Sohail kigger sig omkring i Nørrebro-gaden.

»Hernede er det sådan, at hvis du har guldkæder og de største biler, så har du respekt. Og den slags goder får du jo ikke ved at lave rengøringsarbejde«.

»De fleste er jo med i kriminalitet, fordi der er gode penge i det«, siger han.

Islam forbyder kriminalitet
Hvad vil du sige til de kriminelle på gaden?

»Stop det. Islam forbyder det. Det vil være mit første argument. Selvfølgelig har individet selv sit ansvar, men jeg mener, at kriminaliteten skyldes, at folk vil have materielle ting. Og kvinder. Det er dét, alle vil have, og hvis du har det, får du status«.

Tror du, det hjælper med hårdere straf, som regeringen foreslår?

»At komme med hårdere straf og udvisning, som kun er målrettet mod indvandrere, vil ikke hjælpe. Det har ikke hjulpet i USA, og det har ikke hjulpet i hollandske og franske ghettoer«.

Gangsterrap fordærver de unge
Hvordan synes du så, at samfundet skal reagere?

»Det bliver en svær sag det her. Jeg kan ikke se nogen ende på det«.

»Vi har et samfund, hvor det er lovligt at tjene penge på gangster-rap og voldsfilm som fordærver samfundet«.

»Samfundet pumper unge med musikvideoer og modeblade, så de unge vil prøve at lige de ting. Hvis man skulle løse bandekriminalitet, så skulle man først og fremmest forbyde gangster-rapindustrien, fordi den påvirker folk«.

»Så længe multinationale firmaer har deres frihed til at gøre det, er det ikke underligt, at der opstår kriminalitet«, siger Amar Sohail.

Problemet er den vestlige kultur

Hvad ville den islamiske løsning være?

»Hårde straf og mere politi er måske ikke noget problem. Men jeg vil ikke komme med nogle løsninger. Jeg kan sige, hvad problemet er. Problemet ligger indbygget i den vestlige kultur«, siger Amar Sohail.

Pausen er slut. Amar Sohali siger farvel. Transportchaufføren forsvinder ud i de københavnske gader.

Politiken.dk har gennem en uge rapporteret fra hverdagen på indre Nørrebro:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce