At lægge en vejsidebombe er en fjendtlig handling. At ligge i baghold og nedskyde talebanfolk, der udlæggger miner, er lovligt, så længe krigens love overholdes, siger ekspert..
Foto: Miriam Dalsgaard.

At lægge en vejsidebombe er en fjendtlig handling. At ligge i baghold og nedskyde talebanfolk, der udlæggger miner, er lovligt, så længe krigens love overholdes, siger ekspert..

Danmark

Soldater skyder Taleban uden varsel

Danske soldater lægger sig på lur for uden varsel at skyde talebanere, der vender tilbage efter uudløste vejsidebomber.

Danmark

Danske soldater ligger i baghold efter Taleban og skyder fjenden ned uden varsel.

Det sker, når oprørere kommer tilbage efter ueksploderede vejsidebomber for at genbruge dem i nye angreb, bekræfter kilder i forsvaret.

»Bagholdsangreb udført af danske soldater er med til at redde andre soldaters liv og lemmer, samtidig med at det er demoraliserende for fjenden«, siger forsvarsminister Søren Gade (V).

Han bakker dermed op om angrebsformen og de danske soldater, som skyder oprørerne på klos hold i stedet for at tage dem til fange:

»Det virker selvfølgelig utrolig voldsomt, og det kan lyde kynisk, når jeg siger det på den måde. Men krig er voldsomt, og en del af det at være i væbnet konflikt er, at der bliver skudt på dig, og du kommer til at skyde på fjenden«.

Velsidebombe fyldt med møtrikker og sprængstof
Et bagholdsangreb 8. april er blevet detaljeret beskrevet af en dansk sprogofficer i Afghanistan via hans blog på politiken.dk. Han var med, da en deling danske soldater på patrulje fandt en vejsidebombe – en trykkoger fyldt med møtrikker og metalstumper med sprængstof i bunden.

Soldaterne besluttede at lægge sig i baghold, og imens de gemte sig, samlede fem-seks afghanske mænd sig om vejsidebomben. Den danske sprogofficer kunne bekræfte, at de kommunikerede med Talebans kommandocentral.

»Vores delingsfører traf sin beslutning: »O.k., på min nedtælling laver vi samlet ildoverfald på min kommando, vi åbner fra venstre mod højre««, skriver officeren.

Afghanerne blev fuldstændig overrumplet
Soldaterne sprang op fra marken og skød på de forsamlede afghanere omkring 50 meter væk.

Afghanerne blev fuldstændig overrumplet, og der var ingen kamp. Sprogofficeren beskriver en af de danske soldater – bevæbnet med et let maskingevær – med følgende ord:

»LMG-skytten yderst til venstre lignede en kaotisk krigsgud, mens han fra hoften sprøjtede død i lange salver ud over dér, hvor talebanerne havde stået«.

På en reportagerejse til Helmandprovinsen oplevede Politiken for nylig planlægningen af et andet dansk bagholdsangreb. Her blev tre-fire vejsidebomber fundet tæt på en dansk forlægning, og en gruppe soldater fik til opgave at bevogte dem og slå oprørere ihjel, hvis de kom efter sprængladningerne.

VIl ikke interviewes om angrebsformen
Chefen for den danske bataljon i Helmand, Frank Lissner, vil ikke interviewes om angrebsformen.

»Den Danske Bataljon har meddelt mig, at de af operationssikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker at kommentere sagen«, skriver presseofficer Kim Grünberger i en mail til Politiken.

Ekspert: Krigens love er overholdt
Peter Vedel Kessing, der er menneskerettighedsforsker og ph.d. ved Institut for Menneskerettigheder, vurderer, at krigens love er overholdt ved de danske bagholdsangreb på Taleban.

»Man kan ikke bare skyde folk ned, så de danske soldater skal have følt sig sikre på, at de var deltagere i kamphandlinger. Men har de forbindelse til bomben, er de kombattanter, og så er angreb uden varsel lovligt«, siger han.

»Der er ikke noget krav om, at man skal advare fjendtlige kombattanter eller sågar civile, så længe der er sikkerhed for, at de deltager i kamphandlinger«, siger Peter Vedel Kessing.

Også Dansk Røde Kors’ rådgiver i humanitær folkeret, Anne Sofie Pedersen, vurderer, at bagholdsangrebene er lovlige.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce