Det er ikke et brud på den humanitære folkeret, når danske soldater uden varsel nedskyder mistænkte talebanfolk i bagholdsangreb (arkivfoto).
Foto: RAFIQ MAQBOOL/AP

Det er ikke et brud på den humanitære folkeret, når danske soldater uden varsel nedskyder mistænkte talebanfolk i bagholdsangreb (arkivfoto).

Danmark

Krigens love tillader bagholdsangreb

Ifølge eksperter i humanitær folkeret er der intet i vejen for at nedskyde selv ubevæbnede oprørere uden varsel.

Danmark

Det er ikke et brud på den humanitære folkeret, når danske soldater uden varsel nedskyder mistænkte talebanfolk i bagholdsangreb.

Men reglerne for lovlige mål er skabt til fordums tiders krige mellem to lande og ikke borgerkrige som den i Afghanistan.

Sådan lyder det fra Dansk Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder og en militærjurist, efter at det er kommet frem, at soldater nedskyder mistænkte oprørere uden varsel.

I et angreb tidligere på måneden lå danske soldater på lur og åbnede uden varsel ild mod fem-seks afghanske mænd, som stod omkring en vejsidebombe, imens de kommunikerede med Talebans kommandocentral.

»Det at lægge en vejsidebombe er en fjendtlig handling, der kan reageres imod med dødbringende magt, så længe krigens love overholdes«, siger Kenneth Ø. Buhl, som forsker i humanitær folkeret og international ret vedrørende magtanvendelse ved Dansk Institut for Militære Studier.

Gemmer sig blandt civile
Menneskerettighedsforsker og ph.d. Peter Vedel Kessing ved Institut for Menneskerettigheder er enig i at de danske baghold er lovlige, men peger samtidig på, at krigens love er udformet til krige mellem to nationer.

Krigen i Afghanistan har karakter af borgerkrig, hvor de danske styrker er med på invitation. Her er reglerne mere løse.

»Det er uafklaret, om der gælder samme regler for borgerkrige som for krige mellem to lande. Taleban kan jo ikke vinde, hvis de overholder krigens love. De ville blive bombet sønder og sammen, hvis de bar uniform og gik til angreb konventionelt«, siger Peter Vedel Kessing

I stedet gemmer Taleban sig blandt civilbefolkningen og lægger vejsidebomber, som de henter igen med børn som levende skjolde. Danskerne udfører til gengæld likvideringsagtige baghold og udnytter sin store militær overmagt.

»Der er brug for en afklaring af regler for danskerne, i forhold til hvad det er for en konflikt, og hvem man kan angribe. Vi opfatter os som et fredselskende folk, og nu er vi pludselig med i alvorlige kamphandlinger«, siger Peter Vedel Kessing.

Krav at deltage direkte
Dansk Røde Kors’ rådgiver i humanitær folkeret, Anne Sofie Pedersen, mener også, at bagholdsangreb er lovlige.

»Det konkrete angreb kan jeg ikke vurdere, men principielt er bagholdsangreb ikke forbudt. Det er ikke metoden, som er problematisk, men man skal være sikker på, om der er tale om et lovligt militært mål eller ej«, siger Anne Sofie Pedersen.

Kravet til et ’lovligt militært mål’ er, at personen deltager direkte i kamphandlingerne. Er soldaterne først sikre på, at der er tale om en krigsførende part, accepterer Dansk Røde Kors angrebene.

Ikke nødvendigt at være bevæbnet
»Så længe krigens love overholdes, har vi ikke noget at udsætte på bagholdsangreb. Det afhænger ikke engang af, om fjenden er bevæbnet. I dag kan selv en mobiltelefon være et våben, hvis den kan udløse en bombe«, siger Anne Sofie Pedersen.

Hos Institut for Menneskerettigheder er man enig i at selv ubevæbnede civile, som deltager i kamphandlinger, et lovlige mål.

»Man kan ikke bare skyde folk ned. Så de danske soldater skal have følt sig sikre på, at de folk, de skød ned, var deltagere i kamphandlinger. Men har de forbindelse til bomben, er angreb uden varsel lovligt«, siger menneskerettighedsforsker og ph.d. Peter Vedel Kessing.

Ikke meget diskussion
Dansk Røde Kors ønsker ligesom Kessing en diskussion af, hvornår der må skydes, hvem der må skydes mod, og hvordan Danmark kan overholde krigens love, når modparten ikke gør det.

Danmark er ny i den voldsomme asymmetriske form for krigsførelse, som bruges i for eksempel Helmand.

Og selv om et stort set enigt Folketing har sendt danske soldater i krig, er der ikke meget diskussion i befolkningen om metoderne.

»Vi må som nation tage stilling til, hvad de her nye krige gør ved den måde, som Danmark fører krig på. Der er meget lidt fokus på især krigens konsekvenser, og hvor barsk det egentlig går for sig derude«, siger rådgiver i humanitær folkeret hos Røde Kors, Anne Sofie Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce