Kim Nissen kunne i tre måneder ikke gå uden for sit hus, fordi han ikke blev behandlet for sin socialfobi. I dag ved han, hvordan han skal takle sine anfald, og glæder sig, når han skal se sine venner. For nu kan han.
Foto: LARS SKAANING

Kim Nissen kunne i tre måneder ikke gå uden for sit hus, fordi han ikke blev behandlet for sin socialfobi. I dag ved han, hvordan han skal takle sine anfald, og glæder sig, når han skal se sine venner. For nu kan han.

Danmark

Praktiserende læger overser angst

Titusindvis af danskere er plaget af alvorlige angstlidelser, men de færreste får den rette diagnose og behandling.

Danmark

Lægerne ved for lidt om angst, derfor går alt for mange danskere rundt med lidelsen uden at vide, at de har den, og det kan i værste fald være invaliderende.

Det fastslår sundhedsøkonom Jakob Kjeldbjerg fra Dansk Sugehus Institut, der vurderer, at behandlingen af angstplagede danskere kunne beskæftige 10.000 medarbejdere.

»Vi ved, der sker en massiv underdiagnosticering på angst. Og vi ved, der sker en fejldiagnosticering hos disse patienter. Og det er en frygtelig masse mennesker, vi taler om«, siger Jakob Kjeldbjerg.

350.000 lider af angst Allerede i 2007 fastslog eksperter, at 350.000 danskere lider af angst, og at kun hver fjerde får stillet diagnosen. Men situationen er ikke blevet bedre siden, mener Jakob Kjeldbjerg:

Han bliver bakket op af Merete Lundsteen, der videreuddanner praktiserende læger i psykiatrien:

»Når patienter med angst kommer ind til den praktiserende læge, har de ofte fysiske symptomer som diaré, hjerte- eller vejrtrækningsproblemer. Og når lægerne ikke er opmærksomme på angst, så fokuserer de på det fysiske«.

Derfor bliver patienterne ofte henvist til hospitalernes hjerte- eller lungeafdelinger, og der kan de så sidde som raske patienter og fylde op i ambulatorierne.

Kan koste jobbet

Bliver borgerne ikke behandlet, kan det sende dem helt ud af arbejdsmarkedet.

»Uden behandling bliver man sygemeldt. Enten langvarigt, eller også kommer de tilbage på arbejdsmarkedet og bliver hurtigt sygemeldt igen. Når man ikke ved, hvad man skal gøre ved det, kommer de ofte på førtidspension«, siger Raben Rosenberg, overlæge på Center for Psykiatrisk Grundforskning.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, er overrasket over de mange fejldiagnosticeringer:

»Vi har ikke tradition for at tvinge folk til efteruddannelse. Men det ville hjælpe på det her«, siger formanden.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce