Blomster og tøjdyr ved ulykkesstedet på Roskildevej i København vidner om den tragiske påkørsel søndag aften.
Foto: MARTIN LEHMANN

Blomster og tøjdyr ved ulykkesstedet på Roskildevej i København vidner om den tragiske påkørsel søndag aften.

Danmark

Politiet tager trusler mod dødsbilist alvorligt

Politiet vil undersøge trusler fremsat på nettet mod den 28-årige mand, som sigtes for at uagtsomt manddrab på lille pige.

Danmark

I retten skændtes de, men én ting er både anklager og forsvarer i sagen om trafikdrabet på en lille pige enige om: Trusler hører ingen steder hjemme.

»Han skulle nakkeskydes«. »Barnemorder.« »Gid du må brænde i helvede«.

Sådan lyder truslerne rettet mod den 28-årige mand, som er sigtet for uagtsomt mandrab på den otte måneder gamle pige, efter at han søndag aften sammen med en kammerat kørte op bag en bil med pigen og hendes forældre med høj hastighed.

»Det er en meget følelsesladet sag. Den vækker mange følelser hos folk, men trusler hører ikke nogen steder hjemme«, siger anklager Tobias Berg fra Københavns Vestegns Politi.

Har det svært nok Den 28-åriges forsvarer, advokat Frank Wenzel, er enig.

»Min klient har det svært nok i forvejen. Han er meget ked af det, som han - muligvis - har gjort. Man skal stadig huske på, at det ikke ligger fast, om han også var fører af bilen«, siger Frank Wenzel.

Han henviser til, at ikke alle vidner har udpeget hans klient som fører af den VW Polo, der drønede ud af Roskildevej og flere gange kørte over for rødt.

At sagen vækker voldsomme følelser, forstår han dog godt.

»Det er selvfølgelig meget oprørende, når et lille barn dør på så tragisk vis. Det er en meget ulykkelig sag«, siger Frank Wenzel.

Trusler kan straffes

Truslerne mod den 28-årige, der er beskyttet af navneforbud, er blandt andet blevet fremsat på internetforummet bilgalleri.dk og blandt fodboldfans på nettets debatsider.

Ifølge Tobias Berg vil politiet undersøge karakteren af dem.

»Det er klart noget, vi vil følge og måske også gå efter at få straffet. Trusler hører ingen steder hjemme«, siger han.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce