Famillien, det hele drejer sig om: Kongefamilien på balkonen på Amalienborg fotograferet sidste år, da kronprins Frederik blev 40 år.
Foto: Jens Dresling

Famillien, det hele drejer sig om: Kongefamilien på balkonen på Amalienborg fotograferet sidste år, da kronprins Frederik blev 40 år.

Danmark

Læserne raser over tronfølgeafstemning

En republikansk proteststorm synes at rejse sig blandt politiken.dk's læsere. Kun få vil stemme ja til ny tronfølgelov.

Danmark

Læserne har lugtet lunten, siger de.

Statsministeriet skal ikke prøve at sælge dem en ændring i tronfølgeloven som et spørgsmål om ligestilling. Politiken.dks læsere slår bak.

Stemmen nej i protest Således skriver Knud Lindbjerg fra Ranum, at han naturligvis vil deltage i afstemningen til valget til EU-parlamentet.

»Men det kunne aldrig falde mig ind at stemme om ændringen til tronfølgeloven. Jeg går naturligvis ind for ligestilling, men da kongehuset står for det modsatte af ligestilling, anser jeg det for ligegyldigt, hvordan tronfølgeloven er«, skriver han.

Henrik Schmidt fra Frederiksberg :

»Jeg er en af de mange, der har valgt at stemme nej i protest. Alene formuleringen der påstår, at vi skal tage stilling til ligestilling minder mig om det gamle klassiske spørgsmål om, man er 'holdt op med at tæve konen'. At snakke om ligestilling indenfor kongehuset er en stor gang sludder, og derfor fortjener de også et idiotisk svar«.

Er for ligestilling
Sofie Hjorth fra Odense vil stemme blankt, skriver hun.

»Jeg vil ikke være med til at legitimere kongehuset ved at modernisere det. Samtidig kan jeg dog ikke få mig selv til at stemme imod øget ligestilling generelt, selvom kongehuset ikke lader til at være det mest oplagte sted at sætte ind med ligestillingsinitiativer«.

Sådan har Sara Baldus fra København også reageret.

»Jeg har stemt blankt til ændringen af tronfølgeloven. Den er et ynkeligt udtryk for at prøve at spille moderne og ligestillingsorienteret fra regeringens side, uden det har nogen reel betydning«, skriver hun.

Kampagne kører af sporet
Dermed ser det ud til, at Statsministeriets kampagne for en ændring af tronfølgeloven med usvigelig sikkerhed rammer lige lukt ind i den protestreaktion, som reklamemanden Frederik Preisler fra ’Mensch’ advarede om i går på politiken.dk.

Her sagde Frederik Preisler, at den afgørende fejl ved kampagnen er, at Statsministeriet satser så entydigt på argumentet om ligestilling.

»Der må folk reagere ved at sige, nej, kære venner. Der er områder, hvor det ville være vigtigere med ligestilling for os alle sammen«, sagde Frederik Preisler.

Således skriver Thorbjørn Larsen fra Holbæk :

»Jeg anser det for en fornærmelse mod mig som demokratisk individ, at skulle stemme om såkaldt 'ligestilling' blandt en elite, som officielt er mere værd end andre mennesker«.

Men nogle stemmer altså ja

Politiken.dk har indtil videre modtaget 206 indlæg, og man kan stadig deltage.

Som T. Sørensen fra Gilleleje :

»Jeg stemmer ja for at modernisere monarkiet. Det er jo ikke monarkiets beståen, vi skal sige ja eller nej til«, skriver han.

Læserne indlæg kan læses her: LÆSERINDLÆG

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce