Tre danske soldater mistede i går livet, da deres køretøj blev ramt af en eksplosion. Arkivfoto
Foto: Peter Hove Olesen

Tre danske soldater mistede i går livet, da deres køretøj blev ramt af en eksplosion. Arkivfoto

Danmark

Forsvaret sætter navn på de døde soldater

De soldater, der i går blev dræbt i Afghanistan, var Mads Lerche Rasmussen, Andreas Søgaard Brohus og Martin Abildgaard.

Danmark

Hærens Operative Kommando har nu offentliggjort navnene på de tre danske soldater, der i går blev dræbt i Afghanistan, da en eksplosion ramte deres køretøj.

De tre soldater er konstabel Mads Lerche Rasmussen, 21 år, overkonstabel Andreas Søgaard Brohus, 26 år, og konstabel Martin Abildgaard, 23 år, alle fra Gardehusarregimentet i Slagelse, oplyser Hærens Operative Kommando.

Konstabel Mads Lerche Rasmussen Mads Lerche Rasmussen var fra juni til august 2008 udsendt for første gang, da han trådte til og udfyldte et hul i Fenris-kompagniet på Hold 5 i Afghanistan.

I februar 2009 blev han så udsendt med Hold 7 til Helmand i den lette opklaringssektion under Stabs- og Logistikkompagniet. Han efterlader sig forældre samt sin søster.

Overkonstabel Andreas Søgaard Brohus
Andreas Søgaard Brohus var første gang udsendt i 2006. Her var han i Irak som kører/signalmand ved Spejdereskadronen og fungerede i praksis som altmuligmand.

Efter udsendelsen blev han overflyttet til Garderhusarregimentet, som han i februar 2009 tog til Afghanistan med. Han efterlader sig forældre, bror, søster samt en hustru, som han blev gift med kort før udsendelsen.

Konstabel Martin Abildgaard
For Martin Abildgaard var udsendelsen med Hold 7 i Februar 2009 i Afghanistan første gang han var af sted på mission.

Her var han af sted som sygehjælper. Han efterlader sig forældre samt sin bror og kæreste.

Eksplosion ramte deres køretøj
De tre soldater tilhørte gruppen Danish Battle Group, og blev ramt af en eksplosion da de kørte på Highway 1, der er hovedvejen gennem det danske ansvarsområde. De var alle i det forreste køretøj i en kolonne, det blev ramt af en eksplosion.

De tre soldater blev hurtigt hentet med helikopter ved ulykkesstedet og fløjet til felthospitalet i Camp Bastion. Skaderne dog alvorlige, at de alle blev erklæret døde ved ankomsten til felthospitalet.

LÆS ARTIKEL

Normal er hovedvejen relativ sikker

Eksplosionen fandt sted på Highway 1, der normalt regnes for et af de mest sikre steder i området.

Highway 1 løber tæt forbi Camp Bastion, som er hovedlejr for de danske soldater i Afghanistan.

»Vi ved endnu ikke, om det er lykkes Taleban at grave sprængstoffet ned under vejen, eller om det har været placeret i vejkanten. Det undersøger britiske specialister nu«, siger Henrik Sommer, der er chef for operationsdivisionen under Hærens Operative Kommando.

LÆS ARTIKEL

Ifølge Henrik Sommer har den afghanske hær øget bevogtningen af Highway 1 i den seneste måned, men det har ikke kunnet forhindre angreb. For kort tid siden mistede briterne også soldater ved en eksplosion på Highway 1.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce