IT-sikkerhedschefen indrømmede selv svindel med jægerbog, sagde Tim Sloth Jørgensen.
Foto: NIELS CHRISTENSEN

IT-sikkerhedschefen indrømmede selv svindel med jægerbog, sagde Tim Sloth Jørgensen.

Danmark

Fyret militærchef ville hjælpe forsvaret

Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen siger, at hans it-chef handlede på eget initiativ, da han oversatte jægerbogen til arabisk.

Danmark

Chefen for Forsvarskommandoens Informatikafdeling indrømmede selv, at han havde fabrikeret en falsk arabisk oversættelse af jægersoldat Thomas Rathsacks bog 'Jæger - i krig med eliten'.

Det sagde forsvarschef Tim Sloth Jørgensen for lidt siden på et pressemøde, hvor han forklarede, at den nu bortviste it-sikkerhedschef erkendte forfalskningen under en samtale med forsvarschefen.

LÆS OGSÅ

»Den pågældende fortalte mig personligt i går, at det var ham, som havde oversat den og skrevet den på eget initiativ. Der er ingen grund til at tro, at andre skulle være indblandet«, sagde forsvarschef Tim Sloth Jørgensen.

It-chef skulle lede efter oversættelse
Angiveligt valgte den pågældende it-chef at gå til bekendelse, da det stod klart, at hans computerudstyr var blandt det, som skulle ransages i forbindelse med en intern undersøgelse af sagen om den arabiske oversættelse.

Sagen skulle have sin begyndelse med en henvendelse fra chefen for ledelsessekretariatet i Forsvarskommandoen. Han havde fundet søgeord, som tydede på, at der måske fandtes en arabisk oversættelse.

»Så bad han meget naturligt den it-ansvarlige om at prøve at finde ud af, om der var en oversættelse på nettet - det har vi naturligvis en interesse i. Den it-ansvarlige kom tilbage og sagde, at der var en oversættelse på nettet«, forklarede Tim Sloth Jørgensen.

Oversættelse lå ikke på fildelingstjeneste
Kort efter offentliggjorde forsvarsminister Søren Gade (V) nyheden om, at den meget omtalte bog nu var oversat til arabisk og spredt via fildelingstjenester.

Sidstnævnte viser sig heller ikke at være rigtigt.

»Efter det indtryk jeg har nu, har den ikke ligget nogen steder. I og med at han siger, at han selv har taget en dansk version og oversat den, så kan jeg ikke se, at den har ligget nogen steder«, sagde Tim Sloth Jørgensen.

Søren Gade vildledte udvalg
Derefter havnede bogen hos B.T., og hvordan det kunne ske, har Forsvarskommandoen endnu ikke noget bud på.

»Vi ville meget gerne vide, hvem der har lækket det til B.T. Om vi finder ud af det, ved jeg ikke«, sagde forsvarschefen.

Adspurgte it-eksperter kunne se, at dokumentet var kompileret hos Forsvarskommandoen, ligesom de kunne konstatere, at det ikke havde ligget på internettet, som forsvarsminister Søren Gade (V) ellers havde sagt til Folketinget forsvarsudvalg.

Beskyldninger om at vildlede Folketinget førte til den interne undersøgelse i Forsvarskommandoen, som altså angiveligt fik den ledende it-sikkerhedschef til at gå til bekendelse.

Ville støtte forsvarets sag
Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen sagde på pressemødet, at chefen for Forsvarskommandoens Informatikafdeling i går fortalte ham, at han skabte forfalskningen for at hjælpe forsvaret.

»Den pågældende har sagt, at han synes, at det (Jægerbogens udgivelse i blandt andet Politiken, red.) var en alvorlig sag for forsvaret, og at han ligesom kunne støtte forsvarets sag ved at lave det her«, forklarede Tim Sloth Jørgensen.

Forsvarschefen blev flere gange spurgt, om han kunne være sikker på, at der ikke var andre indblandet i det påståede svindelnummer men uden at kunne give et kategorisk svar.

Fik ikke slettet spor

Hvorfor den absolutte forsvarstops it-sikkerhedschef (som har betegnelsen chef for Informatikafdelingen og ansvarlig for defensiv cyberkrigsførelse) ikke magtede at skjule sine spor bedre, blev heller ikke klart besvaret.

Forsvarschefen refererede igen sin samtale med den bortviste it-chef:

»Det var slet ikke meningen, at den skulle bredes længere ud eller skulle ud til nogen efterfølgende. Det havde han ikke forestillet sig på det tidspunkt - jeg ved ikke, hvad han havde forestillet sig«, sagde forsvarschefen.

»Hvis det var noget, han gerne ville have spredt, som han sagde, var det selvfølgelig foregået på en mere professionel måde end ligefrem at lave en Word-fil, hvor der står Forsvarskommandoen for oven«.

Hele sagen bliver nu undersøgt af Forsvarets Auditørkorps, som i første omgang fandt sagen for ubetydelig til en undersøgelse.

LÆS OGSÅ LÆS OGSÅ

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce