Banderkrigen i København er en del af temaet i den dokumentarfilm, al-Jazeera i aften viser om Danmark. I filmen medvirker flere folketingspolitikere og Hells Angels-rockeren Jørn 'Jønke' Nielsen. Arkivfoto.
Foto: ADRIAN JOACHIM

Banderkrigen i København er en del af temaet i den dokumentarfilm, al-Jazeera i aften viser om Danmark. I filmen medvirker flere folketingspolitikere og Hells Angels-rockeren Jørn 'Jønke' Nielsen. Arkivfoto.

Danmark

Udenrigsministeriet følger Danmark-dokumentar tæt

Når al-Jazeera i aften viser en kritisk film om Danmark, vil Udenrigsministeriet følge med for at kunne rette misforståelser.

Danmark

Udenrigsministeriet er med på en kigger, når den arabiske tv-station al-Jazeera i aften viser en dokumentarfilm om Danmark.

Filmen sætter i 50 minutter spot på Danmark under titlen 'København i konfrontation' og er produceret af den dansk-palæstinensiske tv-mand Awad Jouma.

Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor på Center for den nye Islamiske Offentlighed ved Københavns Universitet, frygter, at filmen »vil tegne et ensidigt billede af Danmark i Mellemøsten«.

LÆS ARTIKEL

Og i Udenrigsministeriet er diplomaterne opmærksomme på, at filmen kan skade Danmarks omdømme i udlandet.

»Vi er meget opmærksomme på filmen for at se, hvilke reaktioner, den afstedkommer«, siger Udenrigsministeriets ambassadør for public diplomacy, Klaus A. Holm, til politiken.dk og tilføjer:

»Men vi tager det nu helt roligt. Det er jo ikke første gang, der har været negativ omtale af Danmark«.

Vil prøve at rette misforståelser

Men nu var det jo i Mellemøsten, at muhammedtegningerne vakte stor opsigt?

»Det er rigtigt. Hvis der er misforståelser i filmen eller forkerte tal, kan vi tage kontakt til medierne for at få dem rettet. Man har jo lov at ytre sig, men det har vi også fra Udenrigsministeriets side«, siger Klaus A. Holm.

Såfremt Udenrigsministeriet vurderer, at dokumentarfilmen kan rette vrede mod danskere i udlandet, vil ambassaderne være klar til at informere danskere optaget på danskerlister.

»Så kan de tage deres forholdsregler derfra«, siger Klaus A. Holm.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce