Denne grund prøver Human A/S at sælge for 15 millioner kroner.
Foto: JENS DRESLING

Denne grund prøver Human A/S at sælge for 15 millioner kroner.

Danmark

Faderhuset sætter ungdomshus-grund til salg

En københavnsk ejendomsinvestor har fået tilbudt at købe grunden på Jagtvej 69 på Nørrebro for 15 mio. kr. Det var der Ungdomshuset lå.

Danmark

En københavnsk ejendomsinvestor har fået tilbudt at købe grunden på Jagtvej 69 på Nørrebro.

Investoren, som ikke ønsker at stå frem, oplyser overfor Business.dk, at han har fået den omstridte grund tilbudt via en københavnsk ejendomsmægler.

Salgsprisen er angiveligt 15 millioner kroner for den grund, som blev tilbage da ejerne - den kristne frimenighed Faderhuset - rev det såkaldte ungdomshus på addressen ned under politibeskyttelse.

Stigning på 12,4 millioner kroner Det skete et par dage efter at Ungdomshusets beboere var blevet sat på porten i en dramatisk politiaktion. Det var Faderhuset som bad politiet fjerne brugerne fordi de vil have adgang til den ejendom de havde købt af kommunen.

Men nu vil Faderhuset sælge den attraktive grund midt på Nørrebro ved Jagtvejen for 15 millioner kroner.

Det er en stigning i prisen på 12,4 millioner kroner i forhold til de 2,6 millioner kroner Faderhuset betalte Københavns Kommune for huset i 2000.

Faderhuset vil ikke kommentere

Ifølge Business.dk vil Faderhuset i den nærmeste fremtid gøre rede for deres planer:

»Vi har ikke nogle kommentarer lige i øjeblikket. Du må væbne dig med tålmodighed«, siger Mikael Djarling der er bestyrelsesformand for Human A/S til Business.dk.

Human A/S er det selskab, der står som ejer af den omstridte tomt på adressen Jagtvej 69.

»Vi er enormt vrede over at de købte huset og at de rev det ned. Det gør det ikke bedre, at de nu sælger grunden. Men det vi fokuserer på nu er at kommunen skylder os et hus«, siger talsmand Josh fra Ungdomshusets pressegruppe.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce