Westergaard-attentat ryster muslimske foreninger

Organisationen Muslimernes Fællesråd kalder drabsforsøget mod tegneren Kurt Vestergaard "rystende" og "dybt beskæmmende".

Danmark

Muslimernes Fællesråd er rystet over det »dybt beskæmmende« drabsforsøg mod tegneren Kurt Westergaard i aftes.

»Det er ingenlunde acceptabelt, at nogen grundet holdninger eller antipatier imod en person tyer til nogen former for vold eller selvtægt. Handlinger af denne art er selvsagt uforenelig med Islam«, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Gerningsmanden er en 28-årig mand med somalisk baggrund.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har han tætte forbindelser til den somaliske terrororganisation al-Shabaab såvel som til al-Qaeda-ledere i Østafrika.

Også foreningen Dansk Muslimsk Union tager afstand til handlingen.

Unionen, som består af mere end 30 muslimske foreninger og organisationer i Danmark, skriver i en pressemeddelelse:

»Angrebet skulle angiveligt være motiveret af hævn over, hvad der må formodes at være de omstridte karikaturtegninger af Profeten Mohammad tilbage i 2005. Dansk Muslimsk Union tager på det kraftigste afstand fra angrebet og enhver form for ekstremisme, som leder til sådanne handlinger«, skriver de.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce