Ingen sager mod somaliere om finansiering af terror

Bagmandspolitiet har indtil videre ikke rejst en eneste sag, hvor somaliere er indblandet.

Danmark

Danske myndigheder er klar over, at en del af de mange millioner kroner, som somaliere i Danmark hvert år sender til Somalia, går til terror.

Men indtil nu har der ikke været en eneste sag om terrorfinansiering mod somaliere her i landet.

Jakob Scharf, der er chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, fremhæver i en udtalelse til Politiken om PET’s efterforskning, at »personer her i landet med somalisk baggrund beskæftiger sig med økonomisk (...) støtte til udenlandske terrororganisationer«. PET vil ikke uddybe denne udtalelse.

Indsamling i moskeerne
Sager om terrorfinansiering skal rejses af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK, populært kaldet bagmandspolitiet. Og her siger chefen, statsadvokat Jens Madsen, at »SØK ikke har rejst tiltale i sager om terrorfinansiering relateret til Somalia, eller hvor somaliske personer i øvrigt er involveret«.

Personer her i landet med somalisk baggrund beskæftiger sig med økonomisk (...) støtte til udenlandske terrororganisationer



Politiken kunne i går i forbindelse med sagen om den 28-årige somalier, der overfaldt tegneren Kurt Westergaard, gengive oplysninger fra kilder blandt somaliere i Danmark om, at der blandt andet foregår indsamling af penge i moskeerne.

Formålet kan officielt være indsamling til velgørende projekter i Somalia, men der findes ikke regnskaber, og bidragyderne ved derfor ikke, hvor deres penge havner.

Mange små betalinger
Derudover sker der efter Politikens oplysninger en betydelig overførsel af penge til Somalia i små beløb, som somaliere her i landet enkeltvis og jævnlig indbetaler mod gebyr i somaliske forretninger, der udadtil har andre formål. Herfra sendes pengene via Dubai til Kenya eller Etiopien, hvor de udbetales kontant og bringes med kurer ind i Somalia, hvor der ikke er et fungerende bankvæsen.

Størstedelen af pengene fra Danmark går til lovlige formål og er helt nødvendige for at undgå, at Somalia bryder sammen. Men en del af de navngivne modtagere i Somalia er imidlertid ikke fattige bønder, men kan, siger kilder til Politiken, f.eks. være en soldat i organisationen al-Shabaab, der står på USA’s terrorliste.

Den internationalt anerkendte terrorforsker Thomas Hegghammer fra Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge sagde i går til Politiken, at pengeindsamlingerne i vestlige lande er afgørende for, at »al-Shabaab kan drive militær virksomhed i Somalia«.

Somalier sigtet i Norge
Og Center for Terroranalyse, der hører under PET, skriver i et notat om terrorfinansiering, at »der i Danmark foregår terrorfinansiering, som først og fremmest er beregnet på terrorgrupper og -netværk i udlandet, herunder grupper i konfliktzoner som f.eks. (...) Somalia«.

Pengeindsamlingerne til Somalia foregår i mange lande, men der findes ikke mange oplysninger om omfanget af terrorfinansiering. I Norge er en somalier dog i efteråret blevet sigtet efter terrorparagraffer for at overføre et større beløb til sit hjemland.

I SØK siger Jens Madsen, at SØK har oplysninger fra danske pengeinstitutter om udførsel af »samlet set meget store beløb, hvor der er somaliere involveret«, blandt andet via såkaldte samlekonti i pengeinstitutter, men at SØK ikke har oplysninger om »terrorrelationer for overførslerne«.

Jens Madsen forklarer, at det er vanskeligt, men ikke umuligt at løfte beviserne i en sag om terrorfinansiering.

»Konkret skal det bevises, hvem der i sidste ende har nydt godt af de overførte penge. Hvis der skal dømmes for terrorfinansiering, skal det bevises, at modtagerne er en person eller gruppe, som agerer ved terrorisme. Det skal derimod ikke bevises, at de overførte penge specifikt er brugt til konkrete terrorhandlinger«, siger han.

Loven om hvidvask af penge
Også andre danske myndigheder kender til pengetrafikken, blandt andet fordi virksomheder, der overfører pengene, skal registreres og føre kontrol med deres kunder, netop af hensyn til risikoen for terrorfinansiering.

Kontorchef i Finanstilsynet Stig Nielsen siger således, at tilsynet er opmærksomt på den slags pengeoverførselsvirksomheder, som typisk ikke er registrerede, som de ellers skal efter loven om hvidvask af penge.

»Men jeg kan ikke oplyse noget om, hvilke nationaliteter vi taler om. Hvis vi opdager sådanne virksomheder og finder noget mistænkeligt, så lader vi det gå videre til politiet«.

I Skat siger kontorchef i afdelingen for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet Susanne Reinholdt:

»Vi kender til den slags, men har ikke haft sager. Hvis de skulle dukke op, så er det afgørende, at vi kan bevise ulovlighederne«.

Skat er stødt på eksempler
Og i Skats indsatsafdeling i København bekræfter afdelingsleder Lisbet Hedelund, at Skat er stødt på eksempler på, at man ved siden af anden virksomhed har pengeoverførsel.

»Det er i sig selv jo ikke ulovligt, hvis aktiviteten er registreret og man betaler afgift af de gebyrer, kunden betaler for transaktionen. Men hvis vi skulle støde på noget mistænkeligt, så ville vi lade besked gå videre til politiet eller PET«, siger Lisbet Hedelund.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce