Penge styrer kommuners anbringelser

Kommunerne vægter økonomisk hensyn højere end barnets, når de rigtige tilbud til et udsat barn skal findes, mener fagfolk. Uacceptabelt, siger velfærdsminister.

Danmark

Kommunerne lader sig styre alt for meget af penge, når et barn skal anbringes, mener næstformand Benny Andersen for Socialpædagogerne.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hensynet til kommunekassens økonomi vægtes højere end hensynet til barnet. Det er grotesk, for børn bliver dobbelt svigtet. Først af forældrene og siden af det system, som skal hjælpe dem«, siger Benny Andersen.

Ankestyrelsens statistik over anbringelser af børn uden for hjemmet i 2007 viser, at 900 børn blev anbragt i første kvartal af 2007, mens kun cirka 700 børn blev anbragt i sidste kvartal. Mønstret går igen i statistikken for 2005 og 2006.

»Ikke acceptabelt«

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) er heller ikke tilfreds med de nye tal.

»Tallene peger på, at få kommuner tegner sig for det fald i antallet af anbringelser, der sker sidst på året. Hvis dette er udtryk for, at enkelte kommuner sætter sparehensyn over barnets tarv, er det ikke acceptabelt«, siger Karen Jespersen.

De dyreste anbringelser på sikrede institutioner koster op mod tre millioner kroner årligt.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce