Mor får to år for omskæring af døtre

Landets første straffesag om omskæring af piger endte med en dom på to år til pigernes mor.

Danmark

Den afrikanske mor, som i dag er fundet skyldig i at arrangere sine to døtres omskæring, har fået en dom på to år.

Hovedparten af straffen - 1 år og 6 måneder gøres betinget - mens de resterende seks måneder er ubetinget. Kvinden slipper dog for at skulle i fængsel, da hun allerede har været varetægtsfængslet i fire en halv måned.

Dommen faldt ved Retten i Glostrup i den første straffesag om omskæring herhjemme.

Far frikendt Tidligere i dag er børnenes far blevet frikendt.

Anklageren havde på forhånd krævet moren idømt to til fire års ubetinget fængsel. Kvindens forsvarer havde argumenteret for en betinget dom.

Nævningetinget valgte at gøre straffen betinget af hensyn til børnene og familiens tarv.

Glæde i retten
Umiddelbart efter at straffen var blevet læst op, faldt familiemedlemmer kvinden om halsen. Hun brød hurtigt ud i glædestårer.

Forsvarsadvokat Jane Ranum udbad sig betænkningstid med henblik på en eventuel anke.

»Det afgørende er, at min klient ikke skal mere i fængsel, men to år lyder af meget. Nu må vi sove på det og se, om vi skal gå videre med sagen af principielle grunde«, siger Jane Ranum.

Efter at have takket sin forsvarer udbrød moren glad: »Nu skal jeg besøge mine børn«.

Anklager tilfreds
Anklager Anne Birgitte Stürup ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad hun mener om straffen men siger:

»Jeg er tilfreds med, at dommere og nævningeting har forkastet hendes forklaring og dømt hende«, siger Anne Birgitte Stürup.

»I spørgsmålet om farens medvirken må jeg acceptere, at nævningetinget ikke har kendt ham skyldig i passiv medvirken, der jo også ligger i den yderste ende af spektret«, siger hun.

Moren: Jeg vidste ikke, at det var omskæring
Forældrene var også tiltalt for at planlægge, at en tredje datter skulle omskæres, men det forhold er de begge blevet frifundet for.

Børnene er i dag 9 og 12 år gamle.

Begge forældre har under retssagen sagt, at de intet kendte til omskæringen af døtrene. Moren forklarede, at hun blot ville have børnene behandlet imod orm i en privat klinik i en landsby i Sudan. Hun havde talt med den kvinde, der foretog operationen, som blev foretaget under bedøvelse.

Moren vidste, at pigerne ville få fjernet forhuden til klitoris, men moren har forklaret, at hun ikke vidste, at det også går under betegnelsen 'omskæring'. Pigernes omskæring kaldes en 'sunna-omskæring' og er en af de mildeste, hvor klitoris stadig er intakt. Forhuden hertil og 3/4 af de indre skamlæber er blevet fjernet. Moren nægter selv at have været der under operationen, som hendes som hendes søster fulgte pigerne til.

Far kendte intet til omskæring
Tidligere på dagen blev faren frikendt i sagen. Han fik først at vide, at hans døtre var omskårede, da han blev arrasteret af politiet i juni 2008.

Både pigerne og moren siger, de ikke har fortalt noget til faderen, og en socialantropolog, som tidligere var sagkyndigt vidne i retten kan bekæfte, at omskæring er en kvindesag, som manden ikke blander sig i.

Desuden er faren politisk flygtning fra Eritrea og er aldrig gået ind for omskæring af piger.

Anholdt sidste sommer
Forældrene blev anholdt i juni 2008, da en pædagog i en samtale med den mellemste datter havde fået at vide, at hende og hendes søster var omskåret.

Pædagogen kontaktede kommunen, da hun hørte, familien skulle til Sudan i sommerferien. Hun var bange for, de havde planlagt at omskære den yngste datter på fem år.

Kommunen slog alarm til politiet, der umddelbart herefter kom og fjernede børnene.

Fire børn i familien

Forældreparret har fire hjemmeboende børn og har ikke tidligere været i kontakt med myndighederne.

Faren er politisk flygtning og kom til Danmark i 1991. Forældrene er oprindeligt fra Eritrea, men har boet flere år i flygtningelejr i Sudan.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce