Børn bliver syge og behandlingskrævende, når de opholder sig i danske ayslcentre.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Børn bliver syge og behandlingskrævende, når de opholder sig i danske ayslcentre.

Danmark

Udlændingeservice: Asylbørn bliver syge

Tal fra Udlændingeservice dokumenterer, at børn og unge bliver psykisk syge af de lange ophold på asylcentre.

Danmark

Udlændingeservices egne tal dokumenterer nu, at børn og unge bliver psykisk syge af de årelange ophold i landets asylcentre og koster store summer til døgnanbringelser og behandling hos psykolog og psykiater.

Det fremgår af en analyse af sundhedsbehandlingerne i asylcentrene, som Udlændingeservice under Integrationsministeriet har foretaget.

Ifølge analysen er blandt andet et niårigt barn fra Serbien-Montenegro efter 2.264 dages ophold – mere end seks år – i et asylcenter blevet tilkendt psykologbehandlinger for mere end 600.000 kroner.

Analysen beretter også om en 22-årig fra Sri Lanka, som efter 2.708 dage – næsten syv et halvt år – måtte anbringes på en døgninstitution for at være under konstant overvågning.

Behovet stiger i takt med ventetiden »Når børn og unge havner på døgninstitutioner, skyldes det først og fremmest den uafklarede situation, familierne sidder i. De kommer på døgninstitution uden for vores system, når omsorgsevnen hos forældrene ikke rækker længere«, siger chefen for asylafdelingen i Dansk Røde Kors, Jørgen Chemnitz.

Det er Dansk Røde Kors, der står for driften af de fleste asylcentre herhjemme.

Analysen konkluderer, at der er en nøje sammenhæng mellem antallet af behandlinger og den tid, asylansøgerne opholder sig i centrene.

R: Ministeren må reagere Analysen påpeger desuden, at behovet for psykologbehandlinger og anbringelse af børn og unge på døgninstitutioner stiger voldsomt, når de har været på centrene i over et år.

»Det her er dybt pinligt for det danske samfund. Nu er det ikke længere uvildige personer, der har været inde i asylcentrene og analysere situationen, det er Udlændingeservice, som på eget brevpapir dokumenterer, at der er store problemer. Det må integrationsministeren reagere på«, siger de radikales udlændingeordfører Morten Østergaard.

Han kræver, at der kommer loft over opholdstiden i et asylcenter.

Krav om ret til eget hjem
Børnefamilier skal automatisk have midlertidig opholdstilladelse – med ret til eget hjem, skolegang for børnene og arbejde for forældrene uden for asylcentret – efter seks måneder. Mens voksne uden børn højst må sidde 18 måneder i et asylcenter.

»Jeg ved godt, at regeringen argumenterer med, at en lempelse i forhold til opholdstilladelser er ensbetydende med, at vi undergraver hele asylpolitikken, og dermed risikerer Danmark at blive oversvømmet med flygtninge. Men så må jeg bare spørge, hvordan forklarer vi en niårig fra Serbien-Montenegro, at han eller hun ikke må få et godt liv, fordi vi skal holde andre ude?«, spørger Morten Østergaard.

Afviste skal rejse hjem
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) erkender, at der er et problem. Hun siger, at hun ikke vil være med til at give midlertidige opholdstilladelser.

Det handler først og fremmest om at få afviste asylansøgere til at rejse hjem.

»Det er ikke noget overraskende i, at længden af opholdet i asylcentrene påvirker sundhedstilstanden, for vores centre er slet ikke beregnet til, at man skal være der så længe«, siger hun.

»I det tilfælde, at man får afslag, skal vi gøre en indsats for at give forældrene den håndsrækning – i form af uddannelse og økonomisk tilskud – der gør, at de kan rejse hjem til deres hjemland og få et godt liv«, siger Rikke Hvilshøj videre til avisen.

Vil tale med Røde Kors

Men det er vel ikke børnenes skyld, at deres forældre ikke vil rejse hjem?

»De skal have al den hjælp, de har brug for, og vi skal gøre forholdene for dem så gode som muligt. Men det handler først og fremmest om, at forældrene skal acceptere, at de er blevet afvist, og tage imod de tilbud, der gør det muligt for dem at vende hjem«, siger Rikke Hvilshøj.

»Nu tager vi en snak med Røde Kors og kommunerne, og først når jeg har haft den, vil jeg tage stilling til, om der er behov for yderligere tiltag«, siger Rikke Hvilshøj.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce