I 2001 blev Lundin idømt livsvarigt fængsel for drabene på Marianne Pedersen og hendes to sønner. -. Arkivfoto: Claus Lunde
Foto: Lunde Claus

I 2001 blev Lundin idømt livsvarigt fængsel for drabene på Marianne Pedersen og hendes to sønner. -. Arkivfoto: Claus Lunde

Danmark

Retten slår fast: Lundin må kaldes 'psykopat'

Det var fuldt berettiget, at en journalist kaldte drabsmanden Peter Lundin for 'psykopat' i en leder. Københavns Byret har afvist Lundins krav om erstatning.

Danmark

Den tredobbelte drabsmand Peter Lundin - der nu kalder sig Bjarne Skounborg - får ingen erstatning for at blive omtalt som psykopat på lederplads i dagbladet Information.

Tværtimod gav Københavns Byret i dag grønt lys for at sætte ordet psykopat sammen med manden, der i 2001 blev idømt livsvarigt fængsel for drabene på Marianne Pedersen og hendes to sønner.

Karakterafvigende person
Lundin havde anlagt civil straffesag for ærekrænkelse mod en journalist på dagbladet Information, efter at vedkommende i en forsideleder havde skrevet:

»Vi er, kort sagt, ikke kliniske psykopater i Peter Lundin-klassen«.

Byretten fastslår i dommen, at sætningen skal »forstås som en udtalelse om, at sagsøgeren er et klart eksempel på en psykopat i betydningen karakterafvigende person«, skriver Ritzau.

Skal betale sagsomkostninger
Herefter påpeger byretten, at de lægelige oplysninger fra straffesagen mod Peter Lundin netop viser, at drabsmanden »i usædvanlig grad er personlighedsmæssigt afvigende og udgør en nærliggende og udtalt risiko for andre«.

Endelig afviser byretten sagen ved at henvise til, at fagfolk, journalister og lægfolk i flere medier tidligere har omtalt Lundin som 'psykopat'.

Ud over nederlaget i retten skal Bjarne Skounborg betale 12.000 kroner i sagsomkostninger for den frifundne journalist.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce