Dommer i Esbjerg løslader sigtet i skudsag

En 19-årig mand, der blev fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med skyderi tirsdag aften i Esbjerg, er løsladt.

Danmark

Det lykkedes ikke for politiets anklager, at overbevise dommeren i Retten i Esbjerg om, at en 19-årig mand skulle fængsles efter gårsdagens skyderi på Stengårdsvej i Esbjerg.

I aftes blev der affyret flere skud med et automatgevær. Ingen blev ramt, og skyderiet havde ifølge politiet intet med bandekonflikten at gøre.

LÆS MERE

»Det er en privat konflikt, der helt klart ikke har tilknytning til bandekonflikten«, siger pressemedarbejder Helle Lundberg ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Afgørelse kæret

Efter skyderiet anholdt politiet to unge mænd, men valgte at løslade den ene, uden at fremstille ham i grundlovsforhør.

Den 19-årige blev sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, men altså løsladt af dommeren - en afgørelse, som anklageren på stedet kærede til landsretten.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce