Nødlanding. I alt tre havarier på kort tid fik SAS til at tage Dash 8 flyene ud af drift. Her er det havariet i Københavns Lufthavn oktober 2007.
Foto: THOMAS BORBERG

Nødlanding. I alt tre havarier på kort tid fik SAS til at tage Dash 8 flyene ud af drift. Her er det havariet i Københavns Lufthavn oktober 2007.

Danmark

SAS glemte at tjekke Dash 8-fly for alvorlig fejl

Flyene kunne have mistet vingedele, der gjorde dem umulige at flyve.

Danmark

Da SAS i 2007 udfasede sine Dash 8-fly, skete det efter tre havarier på grund af svigtende landingsstel.

Nu viser det sig, at luftfartsmyndigheder i 2004 advarede SAS om endnu en alvorlig fejl på flyene, som kunne have betydet at en vingedel løsnede sig, hvorefter piloterne kunne have mistet kontrollen med flyet.

Men selv om advarslen indeholdt krav om inspektion og reparation - ellers måtte flyene slet ikke flyve - reagerede SAS slet ikke på advarslen før flyene blev udfaset tre år senere, i 2007.

LÆS OGSÅ

SAS opdagede først et år senere, i 2008, at advarslen var gået tabt i flyselskabets datasystemer.

Flapperne kunne være revet af
Ifølge Rigsrevisionen blev den syltede AD-note - luftfartsjargon for en advarsel som kræver handling - udsendt i 2004, da en rutineinspektion viste et unormalt slid på fastgørelsespunkterne mellem flap og vinge.

DOKUMENTATIONRigsrevisionens nye kritik af SAS ( eksternt indhold, PDF)

Flapperne sidder på hængsler på vingerne, og bruges til at udvide vingearealet, når flyet flyver langsomt.

Luftfartsmyndighederne valgte at kræve flere inspektioner og reparation, fordi sliddet kunne ende med at betyde at flapperne rev sig af, og dermed i værste fald gjorde flyet umuligt at styre for piloterne.

Men i den tid SAS fløj med flyene, blev fejlen aldrig tjekket.

11.114 ureglementerede flyvninger

Den syltede advarsel om den mulige alvorlige fejl kommer frem i forbindelse med alvorlig kritik af SAS fra Rigsrevisionen.

LÆS OGSÅ

Det er nemlig ikke kun den mulige Dash-8-fejl, som SAS fløj videre med uden at overholde myndighedskrav om inspektioner og udbedringer.

Ifølge Rigsrevisionen har SAS gennemført 11.114 flyvninger i fly som ikke måtte flyve mellem 2006-2009.

Tallet inkluderer ikke flyvninger med den mulige fejl på Dash 8-flyet, da SAS og Statens Luftfartsvæsen ikke har tal på hvor mange gange Dash 8-flyene fløj mellem 2004 og udfasningen i oktober 2007.

Efter udfasningen viste det sig, at flere af Dash 8 flyene havde alvorlige fejl på vingebolte, som kunne have betydet, at vinger var brækket af i luften.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce