Det er skadeligt for asylansøgeres helbred, at de sidder så længe i asylcentrene. Det skriver den europæiske flygtninge organisation ECRE i en ny rapport.
Foto: AGERSTEN KIM

Det er skadeligt for asylansøgeres helbred, at de sidder så længe i asylcentrene. Det skriver den europæiske flygtninge organisation ECRE i en ny rapport.

Danmark

Ny kritik af Danmarks asylpolitik

Flygtningeorganisation kalder det yderst kritisabelt, at asylansgøre isoleres i centre i stedet for at komme ud blandt befolkningen.

Danmark

Flygtningeorganisationen European Council on Refugees and Exiles (ECRE) kalder det »yderst kritisabelt«, at Danmark i årevis forhindrer »strandede« asylansøgere i at leve blandt den øvrige befolkning.

Den danske brug af asylcentre er snarere undtagelsen end reglen i Europa, mener EU-talsmand Richard Williams fra ECRE, erfarer Berlingske Tidende.

»Det uheldige i Danmark er, at asylansøgere lever »isoleret« så længe i modtagelsescentre, at det tydeligvis er skadeligt for deres helbred, selvom det er et specifikt punkt i EU-standarderne, at man skal tage hensyn til asylansøgernes fysiske og psykiske tilstand, når de indkvarteres«, siger han.

ECRE indsamler løbende information om behandlingen af flygtninge i 18 europæiske lande, og overordnet set er forholdene på de danske asylcentre sammenlignet med modtagelsescentre i andre lande relativt gode, mener Richard Williams.

Danmark i selskab med Norge, Tyskland og Frankrig
^Men selvom det vigtigste er, at man i det hele taget tilbyder asylansøgerne et ordentligt sted at bo, er det et problem, at Danmark - som kun Norge og til dels lande som Tyskland og Frankrig gør det - tvinger afventende og afviste asylansøgere til at bo permanent i særlige centre i lange perioder.

»I mange lande er kvaliteten af botilbuddene for dårlig, og enkelte steder er diskussionen slet ikke, om de får lov til at bo i asylcentre eller privat - de får simpelthen ikke tilbudt et sted at bo. Og det er altså det vigtigste. Men holder man dem i modtagelsescentre længere end seks måneder, bliver de hurtigt afhængige, institutionaliserede og ude af stand til at klare sig selv. De skal derimod motiveres til tage del i samfundet, også selvom de skal sendes hjem«, mener Richard William i følge Berlingske Tidende.

Belgien er et godt eksempel
Som et godt eksempel roser han et projekt i Belgien, hvor man lader asylansøgere indkvartere i det almindelige samfund, men samtidig tilknytter en fast kontaktperson, der hjælper asylansøgerne med praktiske gøremål som bankkontoer, gasregninger osv, men også til at undgå isolation ved blandt at hjælpe asylansøgere ud i f.eks. sportsklubber og på arbejdsformidlingen.

Asylansøgere bør kunne arbejde
Et andet kritikpunkt er netop, at Danmark ikke lader asylansøgere arbejde.

»Standarden i EU er jo, at man efter maksimalt et år skal give asylansøgere mulighed for at arbejde, og også i den forstand hænger Danmark efter«, siger han.

Konservative: Fejlagtig kritik
I regeringspartierne er flere folketingsmedlemmer ifølge Berlingske Tidendes oplysninger i stigende grad skeptiske over for den danske brug af asylcentre, men den konservative integrationsordfører, Henriette Kjær, mener, at kritikken fra ECRE er fejlagtig.

»For det første er det de afviste asylansøgere, der sidder så længe, og der kan man jo sige, at vi har gjort vores del af arbejdet. De forhold, de så får, mens de venter på at komme hjem, de er jo blevet bedre, som ECRE også beskriver, og jeg mener ikke, man eksempelvis tilbyder dem bedre vilkår i Storbritannien, hvor de kommer ud og bor privat. Det er jo ikke sådan, at de stiller store, dejlige lejligheder til rådighed. Der bor de jo rigtig mange mennesker sammen i noget, der minder om slum«, siger Henriette Kjær, der især i forhold til børnene mener, at asylcentrene kan være at foretrække.

»I nogle af de lande, hvor man lader dem bo privat, der er der ikke hånd i hanke med børnene. I asylcentrene kan man sige, at det er en hård skæbne, og at fremtiden er uvis, men der er sundhedspersonale, der er psykologer, der bliver tvangsfjernet børn, hvis man kan se, at forældrene ikke kan tage sig af dem«.

Det var i går ikke muligt for Berlingske Tidende at få en kommentar fra integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce