Rumæner får ti år for at dræbe pensionist under hjemmerøveri

Vestre Landsret har dømt den formodede hovedmand fra hjemmerøveriet i Skovby.

Danmark

En 33-årig mand fra Rumænien skal straffes med 10 års fængsel for et groft hjemmerøveri i Skovby ved Århus, der kostede en 76-årig mand livet.

Manden var hovedmand bag hjemmerøveriet, der fandt sted 2. oktober 2008.

Hans tre medgerningsmænd, der også er rumænere, blev i august idømt fængselsstraffe på henholdsvis otte år og tre måneder og otte år.

De har alle erkendt deres andel i røveriet, mens den 33-årige Mares Birnescu har nægtet sig skyldig.

Ankede dommen fra byretten Han blev i byretten idømt 10 års fængsel, men ankede dommen, fordi han ville frifindes.

Nu har landsretten imidlertid fulgt byrettens linje og kendt Birnescu skyldig og stadfæstet byrettens straf.

Manden blev gennemtævet og døde

Ved røveriet i oktober 2008 trængte røverne ind til et ældre ægtepar og gennemtævede manden, så han døde af sine kvæstelser. Hans hustru fik også en hård medfart, men overlevede.

Den rumænske røverbande har blandt andet ernæret sig som avisbude, men hovedindtægten har formentlig været et udbytte på 2,7 millioner kroner fra omkring 50 røverier i Østjylland, som mændene i forskelligt omfang også er dømt for.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce