Københavns Politi efterlyser denne mand, der ifølge politiet slog en nordmand i hovedet med et ølglas. Offeret døde senere af en hjerneblødning. Episoden fandt sted på Café Rust i sidste uge.

Københavns Politi efterlyser denne mand, der ifølge politiet slog en nordmand i hovedet med et ølglas. Offeret døde senere af en hjerneblødning. Episoden fandt sted på Café Rust i sidste uge.

Danmark

Politiet: Her er voldsmanden fra Rust

Politiet efterlyser den mand, der slog nordmand med ølglas, så han døde. Nu offentliggøres overvågningsbilleder fra Rust.

Danmark

To tydelige overvågningsbilleder fra Café Rust er nu blevet offentliggjort af politiet i København.

Offentligheden skal hjælpe politiet med at finde den mand, der i sidste uge slog en 25-årig nordmand i hovedet med et ølglas, så han senere døde af det.

Rigshospitalet: Tag en taxa hjem
Nordmanden var bløder og tog derfor til Rigshospitalet for at få behandling. På Rigshospitalet blev han angiveligt afvist, måske fordi sundhedspersonalet ikke forstod, hvad han sagde.

Ifølge flere medier sagde den 25-årige til en sygeplejerske, at han var hæmofil (bløder). Det opfattede hun som homofil og opfordrede ham til at tage en taxa hjem.

Det var forkert, har Rigshospitalets lægelige direktør, Jannik Hilsted, senere erkendt. Den rette behandling kunne formentlig have reddet hans liv.

Vennerne fandt ham død af hjerneblødning
Senere på ugen forsøgte flere af nordmandens venner at få kontakt med ham, men han svarede ikke fra sin husbåd på Sejlklubvej i Københavns Sydhavn.

Nordmændene kontaktede andre bekendte, som fandt manden liggende død på gulvet ved siden af sin sovesofa natten til onsdag. Han døde af en hjerneblødning, der er opstået dér, hvor han blev ramt af glasset.

Politiet blev tilkaldt til Café Rust som følge af episoden, men da nordmanden ikke havde set gerningsmanden - og syntes at have det godt - tog politiet i første omgang ikke overfaldet så alvorligt, som det rent faktisk var.

Ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce