Ifølge vidner blev der affyret tre-fem skud mod en netcafé i Rantzausgade på Nørrebro i København. To personer blev såret.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Ifølge vidner blev der affyret tre-fem skud mod en netcafé i Rantzausgade på Nørrebro i København. To personer blev såret.

Danmark

To såret af skud i ben og ryg

Formanden for Fædregruppen på Nørrebro beskylder Hells Angels for at stå bag skyderi i Rantzausgade på Nørrebro.

Danmark

To personer er blevet såret af skud i Rantzausgade på Nørrebro.

»De to blev såret i en såkaldt drive-by shooting, hvor der fra to forbikørende biler blev affyret mindst ni skud ind i en gruppe mennesker«, oplyser Poul B. Hansen fra Københavns Politi til politiken.dk.

Ifølge politiets oplysninger er den ene ramt i ryggen og den anden i benet. Begge er blevet bragt til sygehuset, og de meldes uden for livsfare.

Jagt på to biler De to er blevet skudt ud for Rantzausgade 22B, der er en internetcafe.

»De har formentlig stået udenfor på fortovet som del af en større gruppe og er så blevet ramt fra de forbikørende biler. Efter vores oplysninger stoppede bilerne ikke på noget tidspunkt«, siger Poul B. Hansen.

Kort efter skyderiet anholdt politiet fire unge mænd i området.

»Vi har afhørt dem, men de vil blive løsladt igen, for de har tilsyneladende ikke noget med det at gøre«, siger den centrale efterforskningsleder til Ritzau

Vidner har set to biler forlade gerningsstedet i høj fart, og politiet efterlyser derfor en hvid Ford Mondeo, samt en Toyota Picnic.

Tilsyneladende er de mange skud affyret fra et automatvåben, men våbentypen er fortsat ikke klarlagt.

Vidne: Gerningsmænd fra HA

Formand for fædregruppen på Nørrebro, Khalid Alsubiihi, var ved netcaféen, da skuddene faldt.

»Det er nogen, som jeg kender personligt der er ramt, og de har ikke noget med uroligheder at gøre. Det er forfærdeligt«, siger han til tv2 News.

Ifølge Khalid Alsubiihi var gerningsmændene tilknyttet rockergruppen Hells Angels.

Der har de seneste måneder været adskillige skudopgør, der involverede Hells Angels og forskellige indvandrergrupper.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce