Rapport om højrefløjen ligner klassisk journalistik - med én stor mangel

Underviser i undersøgende journalistik bedømmer rapporten fra Redox.

Danmark

»Diskvalificeret«. »Klassisk journalistisk arbejde«. »Fornemt«. »Værdiladet«.

Lektor Asbjørn Slot Jørgensen fra Journalisthøjskolen har både ros og ris til den rapport, som det venstreorienterede researchgruppe Redox har udarbejdet om det højreekstremistiske netværk ORG.

Netværket ORG var ukendt i offentligheden, indtil det i tirsdags blev afsløret i Politiken på baggrund af materiale fremskaffet af Redox.

På sin hjemmeside betegner Redox sig selv som »journalistisk researchgruppe«, og over for politiken.dk har gruppen forklaret, at de journalistiske arbejdsmetoder også danner baggrund for den konkrete rapport om ORG.

LÆS MERE

Derfor har politiken.dk bedt Asbjørn Slot Jørgensen, der underviser i undersøgende journalistik på Journalisthøjskolen og har en fortid på blandt andet Berlingske og Jyllands-Posten, om at vurdere researchgruppens arbejde.

Lektoren har læst rapporten igennem og primært vurderet den ud fra tre af de hovedkriterier, som Journalisthøjskolen bruger for undersøgende journalistik:

Er det vigtigt, er det rigtigt, og er det fair.

Asbjørn Slot Jørgensen uderstreger, at han kun kan vurdere slutproduktet, rapporten, og ikke har fulgt med i arbejdsprocessen, som han normalt gør, når studerende på skolen laver opgaver.

Jeg har ingen grund til at tro, at der er noget forkert. Men man kan desværre ikke se, om Redox har ledt efter egne fejl

Vigtigt?
Det første punkt lever rapporten uden problemer op til, selv om Redox i selve rapporten kunne have gjort mere ud af at forklare læseren, hvorfor emnet er vigtigt, siger Asbjørn Slot Jørgensen.

»Der er faktisk store dele af miljøet på den her politiske yderfløj, som vi ikke kender, og som journalist synes jeg derfor, at rapporten er interessant. Ikke mindst set i lyset af terrorhandlingerne i Norge, hvor vi så en grusom illustration af, at der kan forekomme voldsomme handlinger, som udspringer af et fundamentalistisk miljø«, siger lektoren.

Rigtigt?
Hvad angår rigtigheden får researchgruppen ros for at have benyttet en lang række klassiske arbejdsmetoder inden for journalistikken.

Først og fremmest peger Asbjørn Slot Jørgensen på, at gruppen benytter sig af skriftlige kilder såsom debatfora og åbne, officielle kilder i form af blandt andet virksomhedsregistret og registret over internetdomæner, når den skal kortlægge netværket og dets holdninger.

Også billeder spiller en stor rolle i rapporten, hvilket også udløser ros.

»Det er en klassisk metode til at dokumentere, at visse personer har mødt hinanden. Og det er vel at mærke tydeligt på nogle af billederne, at de stammer fra et møde i Den Danske Forening. Deltagerne har vidst, hvad de deltog i, og er ikke bare stødt tilfældigt sammen på gaden«, siger Asbjørn Slot Jørgensen.

Til en eksamen ville han og censor dog grave i, om det er tilladt at offentliggøre de fotos, som tilsyneladende er taget på privat grund.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På den positive side fremhæver lektoren også, at researchgruppen bevæger sig ud i virkeligheden for at registrere dørskilte, som er en god indikation, hvis man vil tjekke, hvor en besmtemt person er bosat.

»De mange deltaljer og meget konkrete oplysninger gør det helt tydeligt, at der er gjort et meget stort stykke arbejde, og at der ligger en meget omfattende mægnde veldokumenterede oplysninger bag ved rapporten«, siger Asbjørn Slot Jørgensen.

Omvendt langer lektoren ud efter researchgruppen, fordi de har en tendens til at lave antydninger, som der ikke er belæg for.

»De antyder, at forskellige folk kender hinanden fra Handelshøjskolen i Aarhus. Men der er tale om folk fra forskellige årgange, og der går altså mange tusinde på skolen«, siger Asbjørn Slot Jørgensen.

Der er også flere eksempler på værdiladninger, påpeger han og fremhæver et eksempel, hvor rapporten citerer et ORG-medlem for at opfordre til modstand.

Det er en retorisk svinestreg

I oplægget til citatet skriver Redox, at medlemmet giver udtryk for, »at man ikke skal udelukke nogle modstandsformer på forhånd«.

Men det står der intet om i citatet, påpeger Asbjørn Slot Jørgensen: »Det er en retorisk svinestreg. Det er grov manipulation af citatet«.

Når lektoren skal give sin overordnede dom over rigtigheden, understreger han, at han ikke har mulighed for at efterprøve dokumentationen bag rapporten. Men han finder det sandsynligt, at en stor del af rapporten er korrekt.

»Jeg har ingen grund til at tro, at der er noget forkert. Men man kan desværre ikke se, om Redox har ledt efter egne fejl«, siger Asbjørn Slot Jørgensen.

Fair?
Når det kommer til spørgsmålet om fairness, bliver lektoren dog mere nølende med rosen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er her, at der er nogle store problemer med rapporten. Det største er, at dem, der bliver omtalt - og omtalen er jo ikke videre positiv - ikke haft mulighed for at komme til orde. Det svækker rapporten voldsomt«, siger Asbjørn Slot Jørgensen.

Den manglende replik er i sig selv nok til, at rapporten ville dumpe ved en journalistisk eksamen, mener lektoren. Han tilføjer dog, at vigtigheden løfter opgaven højt op, og at der er »mange gode takter i arbejdsmetoden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce