Løsrivelse. Selvstyreformand Kuupik Kleist har fremlagt plan, der skal give Grønland egen grundlov i løbet af 10 år.
Foto: FRANDSEN FINN

Løsrivelse. Selvstyreformand Kuupik Kleist har fremlagt plan, der skal give Grønland egen grundlov i løbet af 10 år.

Danmark

Grønland vil have sin egen grundlov

Kontroversiel plan kan opfattes som skridt mod total løsrivelse fra Danmark.

Danmark

For første gang i Grønlands historie vil et massivt flertal i det grønlandske landsting nu opfordre den grønlandske selvstyre-regering til at få skrevet en grønlandsk grundlov.

Landstinget har meddelt, at opfordringerne til det grønlandske Selvstyre formelt vil blive fremsat i landstinget torsdag den 6. oktober.

Det ventes, at Selvstyret hurtigt derefter vil tage de første skridt til en grundlovsproces.

Projektet er kontroversielt, fordi mange både i Grønland og Danmark vil opfatte det som endnu et markant skridt mod Grønlands løsrivelse fra Danmark.

Jordens rigdomme Debatten om Grønlands fremtidige status er i forvejen hed, fordi forandringerne i klimaet har banet vej til store rigdomme i Grønland.

Mineselskaber og klodens største olieselskaber flokkes i dag om Grønlands forekomster af guld, rubiner, sjældne jordarter, jernmalm, olie og gas.

Samtidig skræmmer sporene fra Færøerne: Da det færøske landsstyre i 2010 efter ti års forarbejde lancerede et udkast til en færøsk grundlov, udløste det en usædvanligt besk reaktion fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Et omfattende notat fra Justitsministeriet fastslog, at det færøske lovforslag gjorde vold på den danske grundlov, og på et samråd i folketinget efterlyste statsministeren en klar melding fra færingerne om, hvorvidt de fortsat ønsker at være en del af Rigsfællesskabet.

Han opfordrede færingerne til at »bruge fordørenû, hvis de ønsker en forhandling om løsrivelse.

Efter en hidsig udveksling over Atlanten måtte færingerne pille grundlovsudkastet af bordet igen.

Visionen om et mere uafhængigt Grønland
Formanden for det grønlandske Selvstyre, Kuupik Kleist, præsenterede søndag på en fremtids-konference i Nuuk en vision, hvor Grønland allerede om ti år har sin egen grundlov - stadig inden for det danske kongeriges rammer, men i en løsere associering med Danmark end det Rigsfællesskab, der i dag forbinder Danmark, Grønland og Færøerne.

Efterfølgende understregede han dog, at en grundlovsproces ikke nødvendigvis skal ses som næste skridt mod løsrivelse:

»Arbejdet med en grundlov kan også være en god måde at gøre sig klart, hvad det er for værdier, ens samfund skal hvile på. Vi står midt i enorme forandringer i Grønland, så det vil være nyttigt at få præciseret, hvad vi f.eks. mener om magtens forvaltning, om menneskerettigheder, børns rettigheder, folkets suverænitet og en række andre fundamentale forhold«, siger han til DR Nyheder.

Kuupik Kleist og andre i den politiske inderkreds i Grønland er bl.a. optagede af, hvordan grønlændernes forhold til naturen kan få udtryk i en grønlandsk grundlov.

Sara Olsvig, nyvalgt grønlandsk medlem af folketinget fra Kuupik Kleists parti, Inuit Ataqatigiit (IA), skrev under valgkampen på IA's hjemmeside, at "den grønlandske kultur, vores syn på naturen og vores samfundsværdier er trods alt noget anderledes end danskernes".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Partikonsulent og folketingskandidat fra Kuupik Kleists venstreorienterede IA, Johan Lund Olsen, skrev allerede i 2008 at »det grønlandske sprog, vor identitet, kultur og højhedsretten over Grønlands territorium nyder ingen støtte i den danske grundlov.«

Hvad med ejendomsretten?
Andre påpeger, at der f.eks. ikke er tradition for privat ejendomsret til jord i Grønland. De frygter, at den kollektive ejendomsret til jorden kan blive udfordret, hvis ikke den er sikret i en grundlov, nu hvor udenlandske mineselskaber planlægger store investeringer i Grønland.

Olieselskaber som Shell, Husky, Statoil, Maersk og Cairn investerer allerede milliarder i at lede efter den grønlandske olie, og planer om guldminer, aluminiumsanlæg og en vældig jernmine nær Nuuk, der muligvis skal opføres af kinesiske arbejdere allerede i 2012, har sat dybe overvejelser om fremtiden i gang.

Grundlovsprocessen lægger sig i direkte forlængelse af Grønlands overgang til Selvstyre.

Dronningen underskrev i juni 2009 loven om Grønlands Selvstyre, som bl.a. slår fast, at grønlænderne er et folk, at indtægterne fra olie, gas og mineraler tilhører grønlænderne, og at de selv bestemmer, om de vil forblive en del af det danske kongerige.

Samtidig blev Grønlands politiske magthavere gennem 30 år skiftet ud ved et historisk valg i Grønland. Den politiske ledelse faldt i hænderne på Kuupik Kleist og hans partifæller, der længe har argumenteret for øget grønlandsk selvstændighed.

Mange versioner

Den grønlandske debat om fremtiden indeholder i dag alle nuancer af dette ønske, lige fra en udbredt og mindre kontroversiel ambition om øget økonomisk uafhængighed af pengeoverførsler fra Danmark til mere kontante forslag om løsrivelse eller øget politisk frihed i en "free association" mellem en grønlandsk stat og den danske; en model, der bl.a. kendes fra ø-rigerne i Stillehavet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det aktuelle forslag om en grundlovsproces fremsættes torsdag den 6. oktober i det grønlandske landsting i to versioner af henholdsvis IA og det tidligere regeringsparti Siumut.

Processen vil herefter ifølge flere kilder formentlig indebære, at regeringen i Nuuk - Naalakkersuisut - over det næste års tid vil få afklaret, hvad en grundlovsproces præcis bør gå ud på, og at de 31 medlemmer af landstinget - Inatsisartut - dernæst kommer til at tage stilling til, hvem der skal inddrages i formuleringen af loven.

Hvis Selvstyret ønsker det til den tid, kan en færdig lov i sidste ende bruges som udgangspunkt for drøftelser med Danmark om løsrivelse eller anden ny-ordning af forholdet mellem Grønland og Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce