De fleste pædofile overgreb bliver ikke anmeldt

Pædofile har næsten frit spil i Danmark. Langt de fleste overgreb bliver ikke anmeldt.

Danmark

Personer, der bliver udsat for seksuelle overgreb som børn, må ofte leve med alvorlige og livslange skader på sjælen. For gerningsmændene har forbrydelsen derimod sjældent nogen konsekvenser.

Blandt de brugere, der i 2010 modtog behandling for senfølger efter seksuelle overgreb, fortæller 84 procent, at overgrebet ikke er blevet anmeldt til politiet. Yderligere to procent svarer, at de ikke ved, om det er anmeldt.

332 personer er interviewet Det fremgår af en årsstatistik for 2010 med oplysninger fra 19 centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Rapporten, som er lavet af Servicestyrelsen, bygger på oplysninger fra 332 personer over 18 år, som modtog behandling.

I en tilsvarende undersøgelse fra 2009 oplyste 80 procent, at overgrebet/overgrebene ikke var blevet anmeldt.

Tallene viser, at det i højere grad er overgreb, der er begået af personer inden for familien, der bliver anmeldt.

16 procent af de overgreb, der er begået af en eller flere personer inden for familien, er blevet anmeldt, mens det kun gælder for 5 procent af de overgreb, som er begået af personer uden for familien.

Fuldmægtig undrer sig
Det undrer fuldmægtig Sara Andersen, som har laver rapporten.

»Man kunne have en formodning om, at det ville forholde sig omvendt. Det kunne være interessant at undersøge, hvad forklaringen kan være«, siger Sara Andersen.

Men tallene kan ikke sammenlignes med tidligere rapporter, som ikke indeholder de pågældende oplysninger.

Sara Andersen har ikke nogen umiddelbar formodning om, hvorfor især overgreb af personer uden for familien ikke bliver anmeldt.

»Generelt ved vi, at mange børn fortrænger oplevelserne og først som voksne bliver i stand til at fortælle om, hvad der er sket. I mange tilfælde er forbrydelserne forældede, når offeret er klar til at anmelde det«, siger hun.

Problemer med seksualitet, angst og depression

Nogle af de mest almindelige senfølger for ofrene er store følelsesudsving, problemer med seksualitet, angst og depression.

Personer, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, har desuden en statistisk langt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce