Futtog. 944 blev administrativt frihedsberøvet under den største  demonstration for et bedre klima  under COP15 i december 2009.  Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Futtog. 944 blev administrativt frihedsberøvet under den største demonstration for et bedre klima under COP15 i december 2009. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Danmark

COP15-register bliver meldt til Datatilsynet

Politiet meldt til Datatilsynet, efter at landsretten i går droppede Københavns Politis kontroversielle registreringer.

Danmark

De omfattende registreringer af godt 1.300 borgere, som Københavns Politi har fremlagt i forbindelse med COP15-sagen i Østre Landsret, bliver nu en sag for Datatilsynet.

Det oplyser en af advokaterne for de frihedsberøvede i forbindelse med masseanholdelsen af 944 personer under FN’s klimakonference i København 12. december 2009.

»Vi vil indbringe politiets COP15-registreringer for tilsynet. Jeg vil så håbe, at registermyndighederne vil sige, at de ikke er lovlige, og hvis et register er oprettet, skal det væk«, siger advokat Knud Foldschack, som repræsenterer de frihedsberøvede.

Ledte efter kendte uromagere
Anmeldelsen kommer, efter at Østre Landsret i går afsagde en kendelse om, at Københavns Politi og kammeradvokaten ikke kan få lov til at bruge en omfattende efterforskning af 37 af de anholdtes fortid i sagen.

Ifølge kammeradvokaten har politiet hentet oplysninger om de frihedsberøvede i de interne sagssystemer, men også på Facebook, højreorienterede hjemmesider og internettet generelt.

Først havde politiet indhentet oplysninger på samtlige 944 demonstranter, der blev anholdt under en knibtangsmanøvre på Amagerbrogade under den 100.000 personer store demonstration for et bedre klima i 2009.

Efter min mening kan der ikke rejses spørgsmål om, at politiet er berettiget til at indsamle oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder

I materialet indgår blandt andet 178 personrapporter samt 178 rapporter vedrørende internetefterforskning. Senest har kammeradvokaten så snævret efterforskningen ind til 37 danske statsborgere, som ifølge kammeradvokaten viser, at de pågældende er »kendte uromagere«, og at det derfor var rigtigt, da politiet skred til en masseanholdelse efter politiloven.

Skal følges op
Under registreringen af de 37 demonstranters fortid har Københavns Politi også set på, hvem de frihedsberøvede ellers har været registreret sammen med i politiets systemer. Det har bragt 1.300 nye navne, cpr-numre og adresser frem, som kammeradvokaten ville have ind i sagen.

»Man skal jo ikke risikere at blive gennemtrawlet af myndighederne flere år tilbage i tiden, fordi man var blandt 944, som har været utilfredse med en miljøsag. Derfor håber jeg, at det bliver fulgt op af registermyndighederne«, siger Knud Foldschack.

Københavns Politidirektør, Johan Reimann, siger, med forbehold for, at han endnu ikke selv har haft lejlighed til at læse landsrettens kendelse, at personoplysningerne er trukket fra politiets helt almindelige sagsbehandlingssystem og fra offentlige kilder på nettet.

»Efter min mening kan der ikke rejses spørgsmål om, at politiet er berettiget til at indsamle oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder såsom offentlig tilgængeligt internet«, siger han.

Professor: Persondataloven er brudt
Ifølge professor Charlotte Bagger Tranberg, der forsker i persondataret ved Aalborg Universitet, har politidirektøren ret i forhold til selve sagen.

»Men politiet har jo stadigvæk genereret det her register, og det er omfattet af persondataloven«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I sin kendelse siger Østre Landsret, at personoplysningerne er »uden betydning« for sagen. Derfor har den ikke taget stilling til, om oplysningerne er i overensstemmelse med den danske persondatalovgivning. Charlotte Bagger Tranberg er ikke i tvivl om, at der er grundlag for at bringe sagen for Datatilsynet.

»Ja, det mener jeg, at der er, fordi persondataloven efter min vurdering er overtrådt. Det eneste, landsretten siger i kendelsen, er, at man ikke kan inddrage de her oplysninger efter loven om politiets virksomhed«, siger hun.

»Man når altså frem til, at COP15-registeret skal udgå af sagen, men spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med persondataloven, er slet ikke afklaret«, siger hun.

Advokat Hanne Reumert, som repræsenterer 104 af de frihedsberøvede, har under sagen hævdet, at Københavns Politi kommer i konflikt med persondataloven, fordi politiet har brugt de interne oplysninger til et andet formål, end de oprindelig var indsamlet til. Hun har også påpeget, at borgerne ikke er blevet adviseret om, at de er registreret, og i hvilken sammenhæng det er sket, sådan som loven foreskriver det.

Datatilsynet: Vi kigger på det
Direktør for Datatilsynet Janni Christoffersen hæfter sig ved, at landsretten ikke umiddelbart har taget stilling til persondatalovgivningen.

»Vi kigger selvfølgelig på det. Når der står sådan i kendelsen, er det selvfølgelig oplagt, at der er et ønske om at få det afklaret«, siger hun.

Landsrettens kendelse blev i øvrigt set som en sejr for demonstrations- og ytringsfriheden hos Knud Foldschack, som repræsenterer en del af de frihedsberøvede.

»Det her er jo en fantastisk sejr, for nu har vi fået medhold i, at man ikke må kaste net ud efter 944 personer og efterfølgende fremlægge deres relationer i retten«, siger han.

Politiets repræsentant, kammeradvokat Sune Fugleholm, tager kendelsen til efterretning, men øjner også en tvetydighed i afgørelsen. Landsretten skriver, at det forhold, at en person er kendt som uromager, ikke i sig selv kan danne grundlag for et indgreb fra politiets side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men på den anden side, skriver landsretten, er der en virkelighed, som viser, at politiets tidligere erfaringer med en person – eller en gruppe af personer – kan indgå i vurderingen af, om der er en konkret og nærliggende fare for den offentlige ro og orden og dermed et grundlag for en frihedsberøvelse.

»Vi er tilfredse med, at det principielt set er relevant at se på de frihedsberøvedes fortid. Vi er også tilfredse med, at når vi taber, er det, fordi landsretten fokuserer på hel gruppens onde hensigt, og der er en bevisførelse for 37 ud af 944 så ikke tilstrækkeligt«, siger Sune Fugleholm.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce