Foto: MYDSKE PETER

Kronprinsen tog styringen i soldreven bil

Den sidste dag i Vietnam indviede kronprinsen havneterminal og kørte solarbil.

Danmark

»Det var sjovt at prøve«.

Kronprins Frederik fik i dag mulighed for at sætte sig bag rattet i en soldreven bil bygget af vietnamesiske studerende.

Det var kronprinsen selv, der spurgte om lov til at sætte sig ned i den primitive bil, som var bygget af blandt andet solarplader, cykelhjul.

Under stor mediebevågenhed trillede kronprinsen derpå af sted ned ad det stadion, hvor han kort forinden havde overværet et racerløb med netop soldrevne, hjemmebyggede biler og overrakt medaljer til vinderne.

Racerløbet med biler, der altså kunne bevæge sig fremad ved hjælp af vedvarende energi, er det første af sin slags i Vietnam. Og det er ikke tilfældigt, at kronprinsen stillede sig til rådighed for dette arrangement.

Den danske ambassade i Vietnam har nemlig været medsponsor af racerløbet med de soldrevne biler.

»Vi vil gerne øge opmærksomheden omkring vedvarende energi. Vi har gennem flere år støttet den vietnamesiske regering indenfor klima- og miljøområdet. Hele tanken om vedvarende energi er meget ny for vietnameserne«, forklarer Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen.

SE BILLEDER

Vietnams bruttonationalprodukt er det seneste årti vokset om mellem syv og ni procent om året.

»Under de senere års vækst har der ikke været taget mange hensyn til miljø og klima. Men det bliver de nødt til at gøre i fremtiden, og det flytter noget hver gang vi gør opmærksom på det. Det er en dyr opgave for Vietnam, og derfor kræver det også politisk vilje at investere i vedvarende energi. Jeg fornemmer, at de er ved at være parate«, siger ambassadøren.

SE BILLEDER

Udover at øge bevidstheden om vedvarende energikilder, har Danmark også en interesse i at få vietnamesernes øjne åbnet for danske virksomheders kompetencer indenfor netop vedvarende energi.

»Danske firmaer er interesserede i at komme ind i Vietnam og investere. Det har vi jo også kunnet se på den store erhvervsdelegation, der har været i Vietnam samtidig med kronprinsen«, siger John Nielsen.

LÆS ARTIKEL

Tidligere på dagen indviede kronprinsen Cai Mep International Terminal – en havneterminal, der blandt andet er blevet til på A.P. Møller Mærsk Gruppens initiativ i fællesskab med to lokale vietnamesiske partnere.

Her blev kronprinsen modtaget af blandt andet den vietnamesiske transportminister. Sammen med flere andre prominente – herunder også den danske ambassadør John Nielsen – blev kronprinsen bedt om at stille sig op på en scene og tælle ned fra tre og derefter trykke et håndtag i bund.

Under fanfarer af instrumental popmusik forsvandt scenens bagvæg, og bag scenen kunne kronprinsen og de øvrige hundreder af fremmødte nu tage den indviede havneterminal i øjesyn.

Den danske kronprins’ besøg i Vietnam slutter i dag efter fire dages hektisk program. I aften flyver han til Australien, hvor kronprinsessen venter. Kronprinsfamilien skal i den kommende tid holde privat ferie i Tasmanien, hvor kronprinsesse Mary oprindeligt kommer fra.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce