Flokflyvning. En folk gæs i luften ved Fjaltring i Vestjylland. En hel fugleflok kan rammes af kollektiv panik.
Foto: THOMAS BORBERG (Arkiv)

Flokflyvning. En folk gæs i luften ved Fjaltring i Vestjylland. En hel fugleflok kan rammes af kollektiv panik.

Danmark

Fugleflok styrtet død til jorden i skov på Lolland

Også Danmark har oplevet eksempler på pludselig massedød af hele fugleflokke.

Danmark

Mindst to gange inden for de seneste fire-fem år har Danmark oplevet døde fugleflokke i stil med det mystiske massedødsfald nytårsaften i USA.

Her drattede mindst 3.000 fugle samtidig døde til jorden i den lille by Beebe i staten Arkansas. Muligvis fordi de som følge af nytårsfyrværkeri er blevet skræmt, og har søgt ned i lavere højde, hvor de har ramlet ind i huse, træer og biler.

Der er tale om rødvingede stærlinger og almindelige stære.

LÆS ARTIKEL

Eksemplerne fra Danmark kan minde om fugledøden fra Arkansas - blot i noget mindre målestok.

»Selve fænomenet er set flere steder i verden, også herhjemme«, siger biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening, til politiken.dk.

»Så sent som her i vinter fandt man en hel gåseflok død i en skov på Lolland - ganske simpelt drattet ned i skoven. Og jeg erindrer en tilsvarende episode inden for de senere år, hvor en flok på 20-30 gæs blev fundet død i en skov ved Gjorslev på Stevns«.

Vi ved, at fugle kan reagere med både chok og stress på kraftig støj

Fugleflokke i chok
Ifølge Knud Flensted er det ofte svært at finde ud af, hvad der præcis har forårsaget et sådant massestyrt af fugle.

»Der går altid alle mulige historier om den slags. Men teorien om, at fyrværkeri kan være forklaringen bag massedødsfaldet i Arkansas, er bestemt ikke usandsynlig. For vi ved, at fugle kan reagere med både chok og stress på kraftig støj og gå kollektivt i panik«, siger Knud Flensted.

Knud Flensted siger, at voldsomme uvejr med torden og lyn utvivlsomt kan få katastrofale følger for en fugleflok.

»De kan slås ihjel samtidig i den slags vejr - blandt andet som følge af chokbølger. De dør altså, mens de er i luften«.

Skræmte fugle på Saltholm

I Danmark er der i dagene efter nytårsaften observeret flere fugle på øen Saltholm i Øresund.

Vel at mærke fugle, der normalt aldrig flyver ud over åbent vand.

Det er ifølge Knud Flensted sandsynligvis fugle, der er blevet skræmt af nytårsfyrværkeriet i København og har søgt væk i panik.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Stemmestederne er lukket - nu kommer resultaterne

    Søjlerne viser det foreløbige landsresultat (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce