Det var ikke flyene der fik Twin Towers til at kollapse, det var derimod det avancerede sprængstof nanotermit, konkluderer en ny undersøgelse.
Foto: LEDERHANDLER MARTY/AP

Det var ikke flyene der fik Twin Towers til at kollapse, det var derimod det avancerede sprængstof nanotermit, konkluderer en ny undersøgelse.

Konspirationsteorier om 9/11 får nyt liv

En ny analyse hævder, at der var sprængstoffer i World Trade Center den 11. september 2001.

Danmark

Hvad skete der egentlig den tirsdag morgen i september 2001?

Siden World Trade Center styrtede i grus, har konspirationsteoretikere stået i kø med mere eller mindre sandssynlige forklaringer på, hvordan de to enorme tårne kunne kollapse.

Nu peger en ny analyse på, at Twin Towers styrtede sammen, fordi nogen havde anbragt brandbart nanomateriale i bygningerne - og ikke som hidtil antaget fordi to fly hamrede ind i dem. Det skriver videnskab.dk.

De opsigtsvækkende resultater er offentliggjort i tidsskriftet The Open Chemical Physics Journal. En af artiklens ni forfattere er Niels Harrit, der er lektor på Kemisk Institut på Københavns Universistet.

»Det her er et gennembrud rent fagligt. Det er første gang, nogen påviser på højeste videnskabelige plan, at der var eksplosiver i World Trade Center«, siger han.

Forklarer flydende metal

Niels Harrit er ligesom undersøgelsens andre forfattere kendt som kritiker af de officielle rapporter om, hvad der fik World Trade Center og den mere ukendte Bygning 7 ved siden af til at styrte sammen ved angrebet den 11. september.

Han pointerer, at det nye fund passer godt til optagelser fra den 11. september af flydende metal, der løber ud af tårnene umiddelbart inden, de styreter sammen. Det forklarer også, hvorfor der mange uger senere stadig var søer af smeltet jern i ruinerne af tårnene.

Samtididg tilbyder opdagelserne en logisk forklaring på, hvordan de to tårne kunne kollapse og styrte lodret sammen i en hastighed, der nærmer sig frit fald, selvom de normalt bliver holdt oppe af solide stålkonstuktioner, der er bygget til at modtå for eksempel kolliderende fly.

»Observationerne indikerer, at der blandt andet er brugt nanotermit, og resultaterne fra vores analyser er helt i overensstemmelse med, at der var tale om en kontrolleret nedrivning af tårnene«, siger Niels Harrit.

Usandsynligt at bruge avanceret sprængstof
Terrorforsker Martin Harrow interesserer sig blandt andet for den tekniske del af terrorhandlinger. Han synes, det lyder usandsynligt, at en terrorangreb som det den 11. september skulle være udført med så avancerede sprængstoffer som nanotermit.

Normalt bliver terrorhandlinger udført med sprængstoffer af »meget dårlig kvalitet«, fordi mere avancerede stoffer er meget dyre og svære at få fat i. Hverken al-Qaeda eller andre ville kunne sætte en så svær operation i scene, mener han.

»Når man tænker på de foregående terrorangreb fra al-Qaeda, lyder det mærkeligt, at de pludselig skulle bruge mange tons avanceret sprængstof. Hvis man alternativt forestiller sig at en efterretningstjeneste skulle løbe risikoen ved at blive opdaget, mens den smugler flere hundrede tons sprængstoffer ind... Nej, det lyder mærkeligt på alle tænkelige måder«, siger Martin Harrow til videnskab.dk.

Forberedt på kritik
Niels Harrit er forberedt på kritikernes anker mod de nye analyser. Men han slår fast, at der ikke kan sås tvivl om de videnskabelige resultater.

»Vi har fundet nanotermitter, og hvis de ikke er brugt til at rive tårnene ned, må nogen kunne fortælle, hvorfor og hvordan de så er havnet der«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce