UHELDSRAMT. Det skønnes, at når bussluse fjernes, vil trafikken på Prinsessegade blive øget med 1.800 biler pr. dag. Det svarer til 30 procent og endnu mere på en del af vejen.
Foto: Lars Just (arkiv)

UHELDSRAMT. Det skønnes, at når bussluse fjernes, vil trafikken på Prinsessegade blive øget med 1.800 biler pr. dag. Det svarer til 30 procent og endnu mere på en del af vejen.

Danmark

Politi stopper plan for sikring af farlig vej

Når bussluse til Operaen fjernes, vil trafikken på Prinsessegade stige med op til 80 procent.

Danmark

Sikkerheden for bløde trafikanter som skolebørn og cyklister på en af Københavns farligste gader bliver måske forværret mere end nødvendigt.

En planlagt forbedring af sikkerheden på Prinsessegade på Christianshavn er nemlig kommet i modvind efter, at Københavns Politi har sagt nej til forslaget, som kommunen har fremlagt, om forbedring af sikkerheden.

Trafiksaneringen af vejen, hvor der ligger flere skoler, risikerer nu at blive ringere end beboerne og brugerne havde håbet.

Der er forskel på, hvilken indflydelse man har. Politikerne kan godt tage hensyn til beboerne, men politiet skal høres

Da borgerrepræsentationen sidste forår besluttede at fjerne en bussluse, der holder mængden af trafik nede, blev det samtidig besluttet at lave en omfattende trafiksanering, som skulle begrænse mængden af uheld.

Den første plan, som kommunen har bragt frem, vil politiet imidlertid ikke acceptere. Kommunen er derfor gået i gang med at udarbejde en ny.

Kommunen kan imidlertid ikke garantere, at det nye forslag bliver lige så sikkert for de trafikanter, der færdes på vejen.

Ville ikke acceptere indsnævring Det første forslag betød, at der ville komme indsnævringer af vejen, og det ville politiet ikke være med til i området omkring Christiania, hvor politiet dagligt patruljerer.

»Politiet var ikke glade for løsningen med indsnævringer, fordi det betyder, at kun en bil kan køre igennem ad gangen, og det anså politiet for at være en dårlig ting«, siger Niels Tørsløv, der er centerchef hos Teknik- og Miljøudvalget.

LÆS MERE

»Lige præcis her på Prinsessegade har politiet nogle ønsker. Vi skal finde en løsning, som politiet kan leve med«, siger Niels Tørsløv.

Når busslusen, der sikrer, at kun busser kan køre ud til Operaen på Holmen, bliver fjernet, skønnes det, at trafikken på Prinsessegade, der i forvejen er uheldsbelastet, bliver øget med 1.800 biler i døgnet.

Det betyder en stigning i trafikken på 30 procent og et sted på strækningen med op til 80 procent. Vel at mærke på en vej, som ligger i toppen af ulykkesstatistikken.

DOKUMENTATIONLæs kommunens første projektforslag(eksternt link)

Kommunens første forslag til trafiksanering af vejen kunne bringe de 1.800 biler ned til blot 300 biler, blev det skønnet.

Politiet skal høres

Niels Tørsløv kan dog ikke love, at det nye forslag vil sikre vejen i lige så høj grad, som det første forslag, men kommunen skal lytte til politiets krav, forklarer Niels Tørsløv.

»Vi har en dialog med borgerne, men politiet skal give deres samtykke. Der er forskel på, hvilken indflydelse man har. Politikerne kan godt tage hensyn til beboerne, men politiet skal høres«, siger Niels Tørsløv.

Det nye forslag, som kommunen arbejder med, lægger op til, at der bliver etableret såkaldte 'hævede flader' på Prinsessegade. Det er busselskabet Movia til gengæld ikke tilfreds med, da det ikke er godt for chaufførernes arbejdsmiljø.

Forslaget ventes at blive præsenteret for politikerne 26. marts.

Politiken.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi uden held.

FACEBOOK Bliv venner med Politiken

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce