Mistillid. Lukas har to år efter sit overgreb fået det bedre. Men tilliden til voksne har ifølge hans mor lidt et  alvorligt knæk. Foto: Finn Frandsen
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Mistillid. Lukas har to år efter sit overgreb fået det bedre. Men tilliden til voksne har ifølge hans mor lidt et alvorligt knæk. Foto: Finn Frandsen

Danmark

Lille dreng tvunget til at skifte skole efter seksuel krænkelse

Forældre føler sig svigtet af skoleledelse og myndigheder efter overgreb i SFO.

Danmark

»Hvorfor kommer der mælk ud af Henriks tissemand? Jeg troede, at mælken kom fra koen«.

Ordene kommer ud af det blå fra femårige Lukas en varm sommerdag, hvor han og hans mor er i den gårdhave, der hører til deres lejlighed.

Solen skinner, og Lukas har fået lov at bade uden tøj på – og det sætter samtalen i gang. En samtale Lukas’ mor, Marie, aldrig glemmer.

Efter at Politiken i fredags beskrev, hvordan seksuelle overgreb blandt børn også sker på landets folkeskoler, og at skolerne ofte ikke ved, hvordan de skal tackle det, vil hun fortælle sin og sønnens historie, selv om den i dag, to år senere, stadig gør ondt.

For Marie ved godt, at der er noget helt galt med Lukas, allerede inden han begynder at fortælle.

Lukas har forandret sig
Efter at han i maj 2010 begynder i SFO på den lokale folkeskole på Frederiksberg, er han nemlig begyndt at græde. Ofte.

Han bliver også let gal og umulig. Og så bare ked af det. Han vil ikke derover.

Når hans mor, Marie, henter den femårige dreng, finder hun ham ofte alene i et hjørne af skolegården.

Hun kan slet ikke kende sin ellers glade, trygge og sociale dreng. Nu er han pludselig udadreagerende og ender i konflikter med de andre børn. Han har også svært ved at sove om natten og begynder at tisse i sengen.

Personalet i SFO’en mener, at han er kommet for tidligt i skole, og forklarer, at man ikke har ressourcer til at sætte særligt ind over for ham.

Marie og Lukas’ far, som ikke bor sammen, drøfter alvorligt, om de skal tage ham ud af skolen.

Selv siger Lukas ikke ret meget. Ikke før den dejlige varme sommerdag.

Anden dreng krænket af samme
Marie får et stort chok, da Lukas begynder at fortælle. Hun tager sønnen med indenfor, tager ham på skødet og spørger, så blidt hun kan: Hvad er det, der er sket? Hvem er Henrik?

Og så bryder Lukas helt sammen.

Han græder og fortæller, at Henrik er en stor 12-årig skolekammerat, som har lokket ham med over i skolegården. Han har taget bukserne af Lukas, rørt ved hans tissemand og stukket fingre op i hans numse. Det er sket flere gange.

Marie siger, at hun nok skal tale med de voksne i SFO’en, at det ikke må ske, og at det er deres arbejde at passe på Lukas.

Indeni er hun rasende. Og helt ufatteligt ulykkelig:

»Jeg skulle jo have passet på min lille dreng – og det har jeg ikke kunnet«.

I SFO’en kontakter lederen de sociale myndigheder, men vurderer, at sagen må vente til efter sommerferien, altså fem uger senere.

Lukas’ forældre er til møder på skolen, men får at vide, at den 12-åriges forældre ikke ønsker at samarbejde, og så kommer sagen ikke videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Marie, som selv er uddannet pædagog, er ellers villig til at prøve en mægling mellem de to børn, men det kommer hun ikke igennem med.

I stedet bliver der lavet regler om, at den 12-årige ikke må være i gården sammen med Lukas.

Men efter en måneds tid finder Marie ud af, at det er sket igen. Nu ikke kun mod Lukas, men også mod en anden seksårig dreng. Hun bliver ringet op af kammeratens mor; hun er også rystet. Sammen går de til skolens ledelse.

Der bliver indkaldt til møde i klassen, hvor kommunens skoleledelse også er med, men Marie føler, at overgrebet negligeres som »noget drenge jo gør«.

Blev slået hen som drengestreger
Men det synes Marie ikke, det er, og selv om aftalen er, at hun ikke skal sige, at det er hendes barn, det drejer sig om, så bliver hun så ophidset, at hun tager ordet.

»Det er min lille dreng, han er kun fem år, og den anden er en knægt på 12«, forsøger hun sig ophidset.

Der bliver også holdt møder på kommunen, og Lukas ser også en af kommunens psykologer, som betegner overgrebet som »drengestreger«.

»Vi føler os som små mus, og der er ingen til at bakke os op«.

Marie oplever, at skolelederen og kommunens folk betvivler, at overgrebet overhovedet har fundet sted.

»Men hvordan skulle en femårig kunne finde på det? Han har aldrig set porno, og han kender jo ikke til sex?«.

På et tidspunkt kontakter Marie Børns Vilkår, og her skriver souschef Bente Boserup to breve til Frederiksberg Kommune, hvor hun beskriver sagen og skriver, at Børns Vilkår er bekymret:

»Det er vigtigt først og fremmest at anerkende, at der ikke har været tale om ligeværdig leg, som alle parter syntes var sjov. Der er tale om en meget stor aldersforskel og dermed en meget ulige magtbalance børnene imellem«, skriver Bente Boserup, som advarer om, at andre børn kan have lignende oplevelser. Hun får ikke svar på sine breve.

Hvorfor skulle jeg flytte?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til sidst vælger Lukas forældre selv at finde en privat psykolog, som hjælper drengen. Marie synes, det er underligt, at den 12-årige dreng ikke får hjælp. »Der går jo en krænker på skolen. En dreng, som gør sådan noget, må jo have alvorlige problemer«, tænker hun. Alligevel bliver det den 12-årige, som bliver gående på skolen, mens Lukas forældre vælger at flytte ham til en anden folkeskole. I dag, to år efter, går det bedre, men det har været og er svært. Lukas er stadig præget af, hvad der er sket, siger Marie. »Han har jo oplevet, at han ikke blev taget alvorligt, og hans tillid til voksne har fået et knæk, han stadig lider under. Han kan stadig ikke forstå, hvorfor det var ham, der skulle flytte skole«.







For at skåne den nu syvårige dreng er Lukas, Henrik og Marie opdigtede navne; deres rigtige navne er redaktionen bekendt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce