Psykiatrichef lod overmedicinering fortsætte

Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri har fået påtale for at hemmeligholde overmedicinering og for at undlade at handle.

Danmark

I mere end to en halv måned vidste direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri, at der foregik massiv overmedicinering af patienter på de psykiatriske centre i hovedstaden, uden at gribe ind.

Oplysningerne om de massive doser af antipsykotisk medicin blev ikke blot holdt hemmelig for regionspolitikere og for Sundhedsstyrelsen.

Psykiatridirektionen ventede til en uge efter Politikens første omtale af sagen med at kontakte lægerne på de psykiatriske centre, der fik travlt med at nedsætte doserne til patienterne. Det fremgår af en fortrolig redegørelse om sagen, som politikerne i regionens psykiatriudvalg fik i tirsdags.

Vicedirektør påtager sig »det fulde ansvar«
Psykiatriens vicedirektør, Peter Treufeldt, har ifølge redegørelsen påtaget sig »det fulde ansvar« for, at der ikke blev fulgt op på sagen.

»Peter Treufeldt har fået en skriftlig påtale, fordi han for det første ikke orienterede opad i systemet om undersøgelsen og for det andet var alt for lang tid om at handle«, siger regionens koncerndirektør, Katja Kayser, der er den øverste ansvarlige for psykiatrien.

LÆS OGSÅ Det var en anonym anmeldelse fra personale på Psykiatrisk Center Glostrup til Embedslægerne Hovedstaden med kopi til psykiatriledelsen, der satte sagen i gang 16. marts. I anmeldelsen skrev de ansatte, at klinikchefen i Glostrup pressede medicindoser igennem, som truede patienternes liv og helbred. Udvalgsformand mangler forklaringVicedirektør Peter Treufeldt fik foretaget en stikprøveundersøgelse, der 2. april konkluderede, at 47 procent af patienterne på de psykiatriske centre i Glostrup og Hvidovre fik for høje doser, mens det på de andre centre var mellem 18 og 28 procent. Med undtagelse af centerchefen i Glostrup blev lederne af de psykiatriske centre dog først orienteret om tallene 19. juni – og politikerne to dage senere. Formanden for regionens psykiatriudvalg, Arly Eskildsen (SF), kritiserer forløbet: »Det er uacceptabelt, at direktionen ikke fulgte op på den undersøgelse, der lå klar 2. april. Og det er helt uacceptabelt, at oplysningerne ikke kom til politikernes kendskab«, siger Arly Eskildsen.



Han har ikke »fået nogen forklaring« og siger, at han »er bange for, at forklaringen vil være endnu mere uacceptabel«.

På Psykiatrisk Center Hvidovre var der 45 patienter, der i årets første to en halv måned fik doser af det antipsykotiske middel Zyprexa på over de maksimale 40 mg.

Lægerne på centret har den seneste uge haft travlt med at gennemgå alle journalerne, nedsætte doserne og har indkaldt seks ambulante patienter, der får for høje doser, fremgår det af en information til patienter og pårørende på centrets hjemmeside.

Heraf fremgår det også, at lægerne på centret i Hvidovre kun »havde haft kort tid til selv at se på disse forhold«.

Koncerndirektøren er utilfreds

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da Politiken i går bad koncerndirektør Katja Kayser om en forklaring på, at Hvidovre ikke var blevet informeret før, valgte hun at offentliggøre redegørelsen. Her kan man læse, at vicedirektør Peter Treufeldt, da stikprøveundersøgelsen lå klar 2. april, besluttede, at han »som følge af sagens komplekse karakter« ville »iværksætte en drøftelse af medicineringspraksis« med »de relevante faglige og ledelsesmæssige fora«. Og det tilføjes: »De drøftelser var under planlægning, da embedslægen 8. juni 2012 meddelte tilsynsbesøg«. »De har været lang tid om den planlægning«, siger koncerndirektør Katja Kayser, der ikke er tilfreds med forløbet.



LÆS OGSÅ Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra vicedirektør Peter Treufeldt. Men det ser ikke ud til, at der overhovedet var blevet sat en dato for drøftelsen af medicineringspraksis. »Jeg har ikke set nogen«, siger Katja Kayser. Embedslægen bad inden tilsynsbesøget, hvor Peter Treufeldt deltog, om at få »opgørelser over anvendelsen af antipsykotisk medicin«. Da Politiken to dage senere omtalte sagen, bad regionsrådsmedlem Thor Buch Grønlykke også om oplysningerne, men ingen af dem fik undersøgelsen med de præcise tal. »Det er vigtigt, at vi får en redegørelse for det helt utilfredsstillende forløb«, siger Thor Buch Grønlykke. På centret i Glostrup, der som det eneste fik oplysningerne i april, fik centerchef Henrik Lublin nedsat doserne i april. Han sagde selv op i weekenden, hvor klinikchefen i Glostrup blev fritaget for tjeneste.








Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce