Handikappede dumper kommunerne

Tilbud er blevet dårligere efter kommunalreformen, vurderer handikaporganisationer i ny undersøgelse. Kommunerne er uenige i kritikken.

Danmark

Kommunerne har hverken skabt bedre kvalitet eller sammenhæng i den hjælp, som børn og voksne med handikap har brug for.

Tværtimod er tilbud blevet ringere, efter at det specialiserede område overgik til 98 kommuner med kommunalreformen i 2007.

Det er hovedbudskabet i en ny undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer offentliggør i dag. Paraplyorganisationen har bedt sine 32 medlemsorganisationer om at vurdere kommunernes indsats, efter at de overtog ansvaret fra amterne. 30 har besvaret et spørgeskema og repræsenterer tilsammen over 320.000 danskere med fysiske eller psykiske handikap.

LÆS OGSÅ »Vi mener ikke, at alt bare var bedre, før kommunerne overtog opgaven fra amterne. Men vi må konstatere, at mere er blevet væsentligt ringere end før«, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. Tilbud matcher ikke behoveneHan mener ikke, at det alene er kommunernes ansvar, at indsatsen opleves som ringere. Den økonomiske krise og politiske krav til kommunerne om at stramme budgetterne har også spillet ind: »Men vi må bare konstatere, at kommunernes tilbud ligger langt fra de behov, som vores medlemmer har«, siger Stig Langvad. Ifølge 84 procent af organisationerne har kommunerne »slet ikke« eller kun »i mindre grad« tilstrækkelig viden om borgerens behov til at levere kvalitet. Det rammer bl.a. udviklingshæmmede, forklarer Sytter Kristensen, formand for LEV:



»Hvis en borger f.eks. tidligere har fået en times besøg om ugen til at få læst sine rudekuverter højt, nytter det ikke, at man tager den time fra ham, fordi man automatisk tænker, at han da kan klare sig selv, fordi han bor alene. Det kan være lige præcis den time, der afgør, om han kan bo for sig selv eller falder igennem«.

»Det nytter heller ikke, at man skærer hjælp til madlavning væk og kommer med en foliebakke udefra. Det at kunne være med til at lave sin egen mad styrker finmotorikken og evnen til at være selvhjulpen. Begge dele smuldrer, hvis man kun tænker i kortsigtede besparelser«, siger Sytter Kristensen.

Kommuner samarbejder ikke nok
Problemerne forværres, fordi kommuner ikke samarbejder og deler erfaringer i det omfang, som reformen lagde op til. Og fordi flere specialiserede tilbud er blevet lukket og erstattet af nye kommunale, som ifølge organisationerne ikke altid har den nødvendige standard: Kun 26 procent af organisationerne vurderer, at kvaliteten i kommunernes egne tilbud er lige så god som før reformen.



Holger Kallehauge, formand for PTU, der organiserer handikappede med skader efter alvorlige trafik- eller arbejdsulykker, frygter afspecialisering.

Vi må konstatere, at mere er blevet væsentligt ringere end før


»Hvis du har mistet et ben, knust en hofte eller fået en skade på hjernen, har du brug for eksperter. Vi er ved at tabe den specialisering, der er så vigtig for mindretalsgrupper«.

KL undrer sig

Formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), kan ikke genkende det billede, som organisationerne fremstiller:

»Kommunerne har ikke hjemtaget borgere fra tilbud i særlig stort omfang. Tværtimod får langt de fleste mulighed for at beholde det tilbud, de har nu. Men det er rigtigt, at kommunerne fremover vil blive mere selvforsynende«. Anny Winther fremhæver, at nærhed også er vigtigt for borgerne. »Men jeg er sådan set enig i, at hvis man har brug for særlig genoptræning i en begrænset periode, er det vigtigste, at man kommer præcis derhen, hvor specialisterne er«. Hun er også enig i, at kommuner skal samarbejde. »Alle var heller ikke tilfredse, dengang det lå i amtsligt regi. Men vi må jo lytte til deres vurderinger og inddrage dem i flere dialogmøder, og det gør vi allerede«.






Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce