Dommer: Oliver skal bo hos sin far

Femårige Oliver skal bo hos sin far i Danmark, slår Fogedretten i Helsingør fast. I Østrig kører sagen stadig.

Danmark

Den femårige Oliver skal bo hos sin far, Thomas Sørensen, i Danmark, lyder kendelsen fra Fogedretten i Helsingør i dag, efter kamp om forældremyndigheden med østrigsk mor i to år.

Dermed er morens begæring om udlevering af Oliver afvist af det danske retssystem.

Olivers forældre har været i en kamp om forældremyndigheden over deres søn, siden moren valgte at flytte til sit hjemland Østrig med drengen i 2010.

LÆS OGSÅ

Faren, Thomas Sørensen, fik efterfølgende stadfæstet sin fulde forældremyndighed over Oliver ved de danske domstole. Men moren fik selvsamme fulde forældremyndighed af de østrigske domstole.

3. april tog faren Oliver fra sin mor, da hun afleverede drengen i børnehave i Graz i det sydøstlige Østrig.

De østrigske myndigheder efterlyste faren via en europæisk arrestordre, men i juni sagde Justitsministeriet nej til at udlevere danskeren.

Straffesag på vej i Østrig

Landsretten i Graz indleder på tirsdag en straffesag mod Olivers far, der er tiltalt for alvorlig tvang og frihedsberøvelse, rapporterer det østrigske nyhedsbureau APA.

Ifølge anklageskriftet holdt en uidentificeret medsammensvoren moren fast, mens faren hev Oliver ud af barnesædet i hendes bil og satte ham over i sin egen. Herefter forlod han sammen med barnet med det samme Østrig.

Hvis Thomas Sørensen ikke dukker op, overvejer Østrig atter at udstede en europæisk arrestordre.

Thomas Sørensen har været til afhøring ved Nordsjællands Politi, men her vurderede chefanklager Ida Sørensen, at der ikke var grundlag for at udlevere faren til Østrig.

Ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce