Narkomaner siger nej til gratis heroin

Over halvdelen af pladserne på landets fem klinikker for lægeordineret heroin står tomme.

Danmark

Eksperter har i årevis anbefalet klinikker, der udleverer lægeordineret heroin til stofmisbrugere.

Men 10 måneder efter, at den første dosis heroin blev udleveret på statens regning, står de fleste pladser tomme.

I dag er omkring 80 misbrugere i behandling, mens der på landsplan er plads til omkring 300, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Samtidig går der hundredvis af hårdt belastede stofmisbrugere rundt uden behandling, der potentielt kan have gavn af tilbuddet, vurderer en af landets førende eksperter på området.

»Brugerne skal for eksempel møde op en til to gange dagligt for at få deres heroin, og hver eneste dosis skal indtages overvåget. Det afholder en del brugere, at de mister deres frihed«

Kontrol og overvågning afholder brugere Han mener, at de nuværende tomme pladser skyldes en »restriktiv, meget overvåget og kontrolleret behandling«: »Brugerne skal for eksempel møde op en til to gange dagligt for at få deres heroin, og hver eneste dosis skal indtages overvåget. Det afholder en del brugere, at de mister deres frihed«, siger Peter Ege, socialoverlæge i Københavns Kommune.



I marts i fjor åbnede den første klinik dørene til den lægeordinerede heroin, der i modsætning til de illegale stoffer på gaden udleveres med varedeklaration.

Ud over at heroinen er ren og injiceres under overvågning, skal den også forhindre, at stofmisbrugeren drives ud i et liv med kriminalitet for at finansiere det bekostelige misbrug.

Over halvdelen af pladserne er tomme
På heroinklinikken Valmuen i København er leder Torben Ballegaard enig i Peter Eges syn på behandlingskriterierne, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

»På sigt skal man overveje at ændre på dem. Det er der ingen tvivl om«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Klinikken har plads til mellem 100 og 120 heroinmisbrugere, men kun 45 er indskrevet i dag. Alligevel er Torben Ballegaard tilfreds med indskrivningen.

»Det giver os mulighed for at justere på tilbuddet i takt med, at vi får flere brugere«, siger han.

En naturlig skepsis
I Behandlingscenter Odense med 18 indskrevne heroinmisbrugere erkender afdelingssygeplejerske Anette Nancke, at »selvfølgelig går det langsomt«:

»Men jeg synes ikke, at det er gået urimeligt langsomt, når man tænker på, hvad vi har med at gøre. Ikke hvis det skal gøres ordentligt«, siger hun med henvisning til, at personalet skal oplæres og sikkerheden være i orden.

LÆS ARTIKEL

Vinnie Thomsen, leder af Center for Misbrugsbehandling i Aarhus, peger på, at misbrugerne først vil se ordningen an:

»Det er ligesom, da vi andre var lidt afventende over for at købe en fladskærm, da den kom på banen. Nogle misbrugere har en skepsis over for behandlingen, men har også en nysgerrighed. Man vil godt lige vente lidt«.

»Behandlingen er så kontrolleret, simpelthen. Det er derfor, at folk holder sig væk«



Narkoman siger nej taktil kontrol
På landsplan skønnes der at være 33.000 stofmisbrugere. En af dem er 40-årige R.O., der ikke ønsker at få sit navn i avisen.

Han siger nej tak til den gratis behandling, selv om han gennem 15 år både har sniffet og injiceret heroin. Årsagen er blandt andet kravet om to daglige fremmøder på klinikken.

»Behandlingen er så kontrolleret, simpelthen. Det er derfor, at folk holder sig væk«, siger R.O., der har været i metadonbehandling de seneste år.

Heroindoser med hjem

På Christiansborg vil regeringspartierne Venstre og de konservative se tiden an. Men hos Socialdemokraterne og SF er bekymringen stor.

LÆS OGSÅ »Det er ikke tilfredsstillende, at vi har pladser, der står tomme, samtidig med at der er flere hundrede stofmisbrugere, der har brug for behandling«, siger SF’s sundhedsordfører Özlem Sara Cekic. Både SF og S støtter et forslag fra Peter Ege om, at misbrugerne skal have mulighed for at tage stofferne med hjem.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce