»I min verden er det her en positiv historie om, hvordan man når nogle forældre på alternative måder«, siger Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgade Skole. (Arkivfoto)
Foto: Klaus Holsting

»I min verden er det her en positiv historie om, hvordan man når nogle forældre på alternative måder«, siger Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgade Skole. (Arkivfoto)

Skole undlod at melde vold mod børn

Nørrebroskole brød loven ved ikke at indberette det, selv om mange elever fortalte, at de blev slået derhjemme.

Danmark

Mange børn i socialt svage indvandrerfamilier bliver opdraget med hård hånd og fysisk afstraffelse.

Skoler har pligt til at indberette enhver sag, som de får kendskab til, men det sker ikke hver gang.

En klasselærer i 2. klasse på Rådmandsgade Skole i København fik et chok, da hun efter en tilfældig episode tog en snak med eleverne om vold og bad dem skrive og tegne om, hvordan konflikter blev håndteret derhjemme.

To tredjedele af klassens 24 børn kunne fortælle om vold i hjemmet. Nogle fortalte om at blive slået med hård hånd, én tegnede den bøjle, han blev slået med, mens enkelte skrev, at deres mor blev slået.

»Det kom som en overraskelse for os, at der var så mange i netop den klasse, for det er ikke noget, børnene selv fortæller om«, siger Camilla Ottsen, som er viceinspektør på Rådmandsgade Skole.

Skolen i kæmpe dilemma
På Rådmandsgade Skole oplevede man et kæmpedilemma. Normalt tøver skolen ikke med at underrette de sociale myndigheder, når den lægger mærke til elever med problemer. Men spørgsmålet var, hvad nytte det kunne gøre at indberette 15-16 familier på én gang.

»Strengt taget har vi pligt til at underrette«, siger Camilla Ottsen.

»Lovgivningen, som forbyder revselse, er rigtig, og vi skal råbe alarm, når den bliver brudt. Men jo, vi bøjer loven, fordi vi i dette tilfælde mente, at barnets tarv er bedre tjent ved at gå i dialog med forældrene«, siger hun.

Forældre indkaldt til hastemøde
Skolens leder, Lise Egholm, besluttede i stedet sammen med læreren at indkalde alle forældre til et hastemøde, hvor de gennem rollespil og dialog fik forklaret, at man ikke må slå sine børn, og at der er andre og bedre måder at opdrage på end ved fysisk straf.

Socialborgmester i København Mikkel Warming (EL) fastholder imidlertid, at skolen har pligt til at indberette alle sager.

»Det er ikke et enten-eller. Dialogen med forældrene lyder som en god ide, men hvis man har for højt blodtryk, er det fint at motionere og spise sundt, men man skal stadig gå til lægen. Vi skal ikke tage chancer med vore børn. De bør indberette«, siger han.

Børns Vilkår: Børn mener, det er helt normalt
Ifølge Bente Boserup, leder af rådgivningen i Børns Vilkår, mener mange børn fra indvandrerfamilier ikke, at det er noget særligt at blive slået.

»Vi kan se, at når vi besøger skoler i områder, hvor der er mange børn med anden etnisk baggrund, bliver de enten meget forundrede over, at vi har en lov, der forbyder at slå børn, eller også mener de, at den lov ikke gælder for dem. Fordi det bliver man da bare (slået, red.), forældre må gøre, hvad de vil – sådan er det bare«.

Integrationskonsulent: Forældrene elsker deres børn
Integrationskonsulent, foredragsholder og politiker Manu Sareen er ikke det fjerneste overrasket.

Han har oplevet masser af eksempler på hårdhændet opdragelse i det, han kalder »den etniske underklasse«.

»Men indvandrerforældrene gør det, fordi de elsker deres børn, og de er bange for, at de ender i dårligt selskab. Jeg har endnu ikke mødt en indvandrerfamilie, der hader deres børn. Men jeg har mødt mange, der ikke aner, hvordan de skal opdrage deres børn i Danmark«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce