Narkomani. Fra begyndelsen af næste år lanceres endnu et initiativ i kampen for at nedbringe antallet af misbrugere og narkotikarelaterede dødsfald.
Foto: MYDSKE PETER

Narkomani. Fra begyndelsen af næste år lanceres endnu et initiativ i kampen for at nedbringe antallet af misbrugere og narkotikarelaterede dødsfald.

Misbrugere skal redde hinanden ved overdosis

Overlevelsespakker udleveres fra næste år til stofmisbrugere, og narkodødsfald skal under lup.

Danmark

Først begyndte staten at ordinere heroin til de hårdest ramte stofmisbrugere i Danmark.

Siden blev det besluttet at lokke nye misbrugere i behandling med statslige heroinpiller. Tidligere i denne uge slog landets første fixerum så dørene op på Vesterbro i København.

Og fra begyndelsen af næste år lanceres endnu et initiativ i kampen for at nedbringe antallet af misbrugere og narkotikarelaterede dødsfald.

Det er vigtigt at tænke tilbuddene sammen, så de her overlevelsespakker ikke står alene


Pakker med udstyr til genoplivning

Sammen med Enhedslisten har regeringen valgt at afsætte 6 millioner kroner til at udlevere såkaldte overdosispakker til de hårdest ramte stofmisbrugere.

Pakkerne, der vil indeholde udstyr til genoplivning og doser af modgiften Naloxon, skal gøre stofmisbrugere i stand til at yde hinanden akuthjælp ved en overdosis, indtil ambulancen når frem.

LÆS ARTIKEL På forsøgsbasis har Københavns Kommune i en periode uddelt overdosispakker til stofmisbrugere, der samtidig blev undervist i blandt andet brugen af Naloxon, genoplivning og tilkaldelse af ambulance. Resultaterne har været gode, forklarer sundhedsminister Astrid Krag (SF): »Erfaringen var, at det her virkelig gør en forskel, og derfor lægger vi nu handling på bordet, Vi har allerede oprettet stofindtagelsesrum, og jeg forventer, at det her også får en umiddelbar virkning«. Antallet af døde stigerI europæisk sammenhæng indtager Danmark en position blandt topscorerne i narkorelaterede dødsfald. Og dødeligheden er højere i dag end for et årti siden - 273 i 2010 mod 252 dødsfald i 2002. Heraf skyldtes de 75 procent overdoser. Sundhedsordfører Stine Brix (EL) understreger, at pakkerne skal integreres i de eksisterende behandlingstilbud. »Det er vigtigt at tænke tilbuddene sammen, så de her overlevelsespakker ikke står alene. Det her handler om skadesreducering i forbindelse med de hårdest ramte misbrugere, så det er den samlede indsats, der skal virke«, siger hun. Sigter mod færre skaderDet nye initiativ er en del af den harm reduction-strategi, som sigter mod færre skader og at begrænse risici for stofmisbrugere - også selv om de indtager illegale stoffer. Modgiftpakkerne mødes med skepsis hos Konservative: »Mange af dem, der dør, fixer jo alene, og derfor tvivler jeg på, at det her kommer til at virke i den virkelige verden. Hvis man er sammen med nogen, der har taget en overdosis, kan man jo ringe 112 efter en ambulance, som kommer med modgiften. Jeg vil ikke modsætte mig det, hvis det her får en effekt, men pengene kunne være brugt bedre på anden vis«, siger partiets retsordfører, Tom Behnke. Fleste dødsfald sker i hjemmet

Foruden pakkerne er der afsat 2 millioner kroner til at foretage nærmere undersøgelser af de enkelte narkodødsfald for at få viden om, hvorvidt misbrugeren forud for dødsfaldet har været i kontakt med myndighederne, og i hvilket omfang. I Norge har lignende undersøgelser vist, at de fleste dødsfald sker i hjemmet, hvorfor eksempelvis fixerum ikke kan stå alene. »Undersøgelsen peger fremad mod kommende initiativer med ny viden. Begge tiltag handler i bund og grund om, hvordan vi kan redde livet for nogle af de mest udsatte borgere i det her land«, siger Astrid Krag. Antallet af stofmisbrugere i Danmark skønnes at være 33.000, hvoraf 13.000 er injektionsmisbrugere. Pengene til de nye tiltag er fundet på dette års finanslov.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce