Mand overfalder kondiløber i København

En kvindelig kondiløber blev grebet bagfra af mand i Søndermarken. Det lykkedes hende at slippe væk.

Danmark

En kvindelig kondiløber blev i aften overfaldet af en mand i Søndermarken i København.

» Hun kommer løbende i nærheden af indgangen på hjørnet af Pile Allé og Roskildevej, da hun pludselig bliver grebet bagfra af en mand«, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Sajjad Haider.

»Han forsøger at trække hende ind i et buskads, men det lykkedes ikke, og da der kommer andre kondiløbere forbi, stikker han af«, fortsætter efterforskningslederen.

Kvinden kom ikke fysisk til skade ved overfaldet, men er meget rystet.

»Vi har kørt hende til politistationen ved Bellahøj for at afhøre hende nærmere om overfaldet«, siger Sajjad Haider.

Teknikere leder efter spor

Samtidig søger politiets teknikere stadig efter spor i Søndermarken.

Overfaldsmanden beskrives som 25-30 år, ca. 180 centimeter høj og almindelig af bygning med brede skuldre. Han er af anden etnisk herkomst end dansk, har kort, sort hår og skægstubbe. Under overfaldet talte han gebrokkent engelsk til kvinden.

Torsdag aften var han iført en sort dunjakke med en gråsort pelskrave og mørke bukser.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce