Kiosk-ansatte røvet med pistol og kniv i Køge

Politiet efterlyser to gerningsmænd fra et røveri, hvor ekspedienten blev truet med pistol og kniv.

Danmark

Klokken 12.11 væltede to gerningsmænd ind i Boholte-kiosken i Køge. De truede sig til et ukendt kontant beløb og stak af i en mørk Audi, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der nu efterlyser mændene og vidner.

»To personer kommer ind i kiosken med en sort pistol og en kniv og truer personalet til at udlevere et kontantbeløb«, siger kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner til Ritzau.

Kiosken ligger på Marksvinget i Køge, hvorefter gerningsmændene stikker af i en mørk Audi A4 - formentlig en nyere model.

Røverne talte dansk med accent

»Vi er interesseret i nogen, der har hørt eller set noget fra røveriet, eller da gerningsmændene kører væk i en Audi«, fortæller Simon Schwaner.

Den ene gerningsmand er 180 centimeter høj, almindelig af bygning iført hvidt tøj med blåt tørklæde for munden. Den anden er 195 centimeter høj iført mørkt tøj.

Begge talte dansk med accent, oplyser politiet.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    På Pennsylvania Avenue skændes to kvinder - den ene har en T-shirt, hvor der står, at hun overlevede 8 år med et Obama. Den anden har et skilt der siger tak til Obama - »vi savner dig allerede«. Kun 4 procent af vælgerne i Washington, D.C., stemte på Trump.

    Foto: Jakob Nielsen

Annonce