Opdækning. Et pænt opbud af rockere og sympatisører var mødt op foran Østre Landsret i dag. Politiet var der også.
Foto: Jens Dresling

Opdækning. Et pænt opbud af rockere og sympatisører var mødt op foran Østre Landsret i dag. Politiet var der også.

Brian Sandberg slipper mildere fra Danmarks største rockersag

Den nu forhenværende Hells Angels-rocker frifindes for drabsforsøg. Landsretten dømmer ham alene for bestilt overfald.

Danmark

En af Hells Angels tidligere frontfigurer er blevet fundet skyldig i at have bestilt et overfald på nogle modstandere.

Til gengæld frifindes han for to drabsforsøg, han var anklaget for. I byretten blev han fundet skyldig i det ene drabsforsøg, der endte med at koste ham en fængselsdom på 11 år og 10 måneders fængsel.

Dermed kan han forlade landsretten som en fri mand: Han har afsonet den tid, han kan forventes at få for det bestilte overfald, retten fandt han skyldig i.

Brian Sandberg er blevet dømt for at bestille overfaldet på nogle indvandrere, der blev angrebet ved Brorsonskirken på Nørrebro i København. Til gengæld fandt retten det ikke bevist, at han skulle have været med til at planlægge et angreb på en kioskejer i Skelbækgade på Vesterbro i september 2009.

Han er en af de 15 Hells Angels- og AK81-rockere, der har anket deres straffe på i alt 135 års fængsel for en serie drabsforsøg og overfald. 14 af dem er fundet skyldige af landsretten.

LÆS OGSÅ

Dermed er skyldsspørgsmålet afgjort i sagen, og anklagerne samt de mange forsvarsadvokater skal nu argumentere for længden af rockernes straffe.

Det tog Østre Landsret et halvt år at nå frem til en konklusion i ankesagen mod den tidligere rocker Brian Sandberg og 15 andre rockere.

Afgørelsen blev fulgt med stor interesse af miljøet: Uden for landsrettens bygning ventede en større gruppe rockere på at høre udfaldet af ankesagen.

15 rockere idømt 135 års fængsel
I september sidste år idømte byretten 15 rockere med tilknytning til Hells Angels og støttegruppen AK81 i alt 135 års fængsel for blandt andet seks drabsforsøg, et voldsomt kølleoverfald og et våbenlager i forbindelse med bandekrigen.

En rocker blev frifundet. Den afgørelse ankede anklageren, men landsretten fulgte byrettens afgørelse og lod den tiltalte gå fri.

Alle dømte ankede deres domme til Østre Landsret, og anklagemyndigheden ankede frifindelsen af den sidste.

Af de anklagede er Brian Sandberg nok den mest kendte i gadebilledet. Han blev idømt 11 år og 10 måneders fængsel, da retten fandt ham skyldig i at beordre et hævnskyderi mod en internetcafé på Nørrebro i København. Stedet var et tilholdssted for unge fra en indvandrerbande.

Men han blev også frifundet for at have givet ordre til et skyderi mod en mand i en kiosk i Skelbækgade på Vesterbro samt et overfald foran Brorsons Kirke på Nørrebro.

MFP stak vennerne

Ved skyderiet i Skelbækgade deltog AK81-medlemmet MFP, der senere vendte rockervennerne ryggen og fortalte politiet om rockernes kriminalitet. Uden hans vidneudsagn var sagen mod de 16 rockere ikke blevet til noget.

Han redegjorde i både by- og landsretten for, hvordan en 'karriere' i Hells Angels er betinget af vold og overfald.

DEBAT

Ved at vidne mod sine tidligere 'brødre' slap MFP med 12 års fængsel for de fem drabsforsøg, han var involveret i, men afsoner nu sin dom et hemmeligt sted, da hans liv er truet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce