Robotbabyer. En teknologisk dukke vil aldrig kunne erstatte en rigtig baby. Det er en af grundene til at professor i pædagogik på Grønlands Universitet, Karen Wistoft, ikke mener, at uddelingen af dukker til gravide er i orden. På billedet er det dog almindelige spædbørn.
Foto: MIE BRINKMANN

Robotbabyer. En teknologisk dukke vil aldrig kunne erstatte en rigtig baby. Det er en af grundene til at professor i pædagogik på Grønlands Universitet, Karen Wistoft, ikke mener, at uddelingen af dukker til gravide er i orden. På billedet er det dog almindelige spædbørn.

Professor i pædagogik: Det er »etisk uforsvarligt« at uddele dukker til gravide

Karen Wistoft mener, at robotbabyen manipulerer gravide til abort.

Danmark

Når mere end ni ud af ti teenagere dropper drømmen om at have deres egen lille baby efter et besøg af den såkaldte robotbaby, så er det fordi, der er blevet manipuleret med dem.

Så klar er beskeden fra professor i pædagogik på Grønlands Universitet Karen Wistoft.

LÆS OGSÅ

Hun kalder det »etisk uforsvarligt«, at dukkerne bliver uddelt til gravide.

»Det er helt bandlyst, for hvad sker der, når de passer sådan en dukke? En dukke er ikke et barn, man har følelser overfor. En dukke er et stykke teknologi. Og så finder de ud af, at det er enormt hårdt at passe dukken og samtidig blive gravide«, siger hun og uddyber:

Det er etisk uforsvarligt. Du risikerer at fremprovokere abort med en computer frem for at styrke deres selvtillid til at tage et ansvar, når de er blevet gravide.

»Det er etisk uforsvarligt. Du risikerer at fremprovokere abort med en computer frem for at styrke deres selvtillid til at tage et ansvar, når de er blevet gravide«.

12 kommuner bruger dukken
Karen Wistofts reaktion kommer efter dagens historie i Berlingske om, at 12 af landets kommuner bruger dukken, når de vil have unge ned til 15 år til at tænke på, om det er en god idé at stifte familie.

Berlingske citerer sundhedsplejerske og familieterapeut i Babysimulatorteamet i Svendborg, Jette Schaarup, for, at »beslutter de (unge, red.) sig for en abort på baggrund af deres erfaringer, har jeg det fint med det«.

Men Karen Wistoft mener, at det er et helt forkert fokus og kritiserer samtidig danskernes brug af dukken. I hendes øjne burde kun en ud af ti indse, at de ikke vil have et barn.

Det drejer sig om, at alle børn bliver ønskede, og det er noget andet, end man tager håbet og visionen om at få en lille fra de unge.

»Det drejer sig om, at alle børn bliver ønskede, og det er noget andet, end man tager håbet og visionen om at få en lille fra de unge«, siger hun.

Ikke hipt med en et barn

Det seneste halvandet år har Karen Wistoft været med til at evaluere den selvsamme babysimulator på Grønland, hvor 1.300 elever fra folkeskolens afgangsklasse har passet dukker siden 2006.

Herhjemme er det - ifølge Karen Wistoft - ikke eftertragtet at blive mor eller far i en tidlig alder. Og i den sammenhæng er dukken måske ikke hensigtmæssig.

»Det, med at tage omsorg for sig selv, et barn og en familie, bliver ikke hipt«, advarer hun.

Tværtimod vil de såkaldte robotbabyer kunne være med til at vise det som en belastning at have en familie.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce