Politiet genåbner sag om drab på bilhandler

Nordsjællands Politi håber, at ny teknik kan føre til opklaring af drabet på en bilforhandler i Smørum i 2007.

Danmark

Nordsjællands Politi genåbner efterforskningen af en sag fra 2007, da en bilforhandler i Smørum blev dræbt under et hjemmerøveri.

Det oplyser vicepolitiinspektør Henning Svendsen til DR Nyheder.

»Fra sagen har vi nogle dna-spor fra et par handsker, som er undersøgt uden held dengang, men den nye teknik gør, at vi gerne vil have dem undersøgt en gang til, siger Henning Svendsen.

LÆS ARTIKEL

Politiet håber, at handskerne indeholder dna-spor til at få en fuldstændig dna-profil, som kan føre til gerningsmanden.

I 2007 blev bilforhandler Freddie Olin Pedersen og hans hustru overfaldet af hjemmerøvere. De blev bagbundet med gaffatape og fik også tape over munden.

Kvalt og slået i hovedet med kølle

Den 65-årige mand blev kvalt på grund af blokerede luftveje, men han blev desuden slået i hovedet med en kølle.

Fem mænd var på et tidspunkt anholdt i sagen, men de måtte løslades igen, da politiet ikke kunne bevise, at de var på gerningsstedet.

Med den nordsjællandske sag er i alt 11 gamle drabssager blevet genåbnet i håb om, at ny teknik kan føre til opklaring af dem. Henning Svendsen udelukker ikke, at flere nordsjællandske sager vil blive genåbnet.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce