Drabssag. Mordet på den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler er en af de drabssager, som Københavns Politi nu efterforsker igen.
Foto: RUD SØREN

Drabssag. Mordet på den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler er en af de drabssager, som Københavns Politi nu efterforsker igen.

Danmark

Vicepolitiinspektør: Dna-sporet er ikke nok i sig selv

Mordopklaringer kræver den rigtige henvendelse - borgere kan hjælpe politiet.

Danmark

Dna-spor kan ikke gøre det alene, og det kræver derfor de rigtige henvendelser, hvis politiet skal opklare gamle drabssager ved hjælp af ny dna-teknik.

Siden Københavns Politi i går fortalte TV 2's kriminalmagasin, Station 2, om resultaterne med nye dna-teknikker i forbindelse med blandt andet drabssager, har poitiet modtaget otte henvendelser fra borgere.

Det overgår vicepolitiinspektør Jens Møllers forventninger.

Kræver den rigtige henvendelse Jens Møller, hvad kræver det, hvis I skal pågribe gerningsmændene?

»Det kræver, at vi får den rigtige henvendelse fra borgerne i Danmark. En person, der stiller op i den anden ende af dna-profilen«, siger han og tilføjer:

»Man kan sige: De her personer er ikke kendt i vores dna-register, så havde vi fået det at vide. Vi skal være så heldige, at det er nogle mennesker, der laver en form for forbrydelse, hvor man vil sikre deres dna og så klinger den ud og siger; ham der lavede det her røveri for to dage siden, han har også lavet et drab for tyve år siden.«

Og det gør den automatisk?

»Ja, det gør den, hvis politiet i forbindelse med en nuværende efterforskning sikrer deres dna og sender ind«.

Københavns Politi har genåbnet 17 sager. I seks af tilfældene er efterforskningen sat i gang og i fire af disse har der vist sig dna-spor, der muligvis kan hjælpe til at opklare sagen.

Forbrydelsen skal dog være omfattet af de regler, der sikrer, at politiet må sikre dna-spor.

Undersøger Stine Geislers sag

Jens Møller fortæller, at politiet undersøger mistænkte og andre personer i for eksempel det brutale mord på den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler i 1990.

I sagen om Stine Geisler er der dog tale om en såkaldt blandingsprofil fundet på nogle ledninger. Og derfor kan politiet ikke være sikker på, at det er gerningsmandens dna, selv om det er muligt.

I flere af de andre sager har efterforskerne en forventning om, at der helt sikkert er tale om gerningsmandens dna.

LÆS OGSÅ

Hvor stor en hjælp er dna?

»Dna kan ikke stå alene, så selv om vi får en henvendelse og tager ud og sikrer os den pågældendes dna, og det viser sig, at det er den rigtige person, så skal vi stadig finde et eller andet, der forbinder personen til gerningsstedet eller den person, der er dræbt«, siger Jens Møller.

Og hvis de ting harmonerer, åbner politiet en efterforskning mod personen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce