Ål. Ålen har siden 2009 været på en international liste over truet vildt.
Foto: PER FOLKVER

Ål. Ålen har siden 2009 været på en international liste over truet vildt.

Massiv kontrol forhindrer ikke forbudt fiskeri

WWF opfordrer minister til fuldt stop for fiskeri af truet ål.

Danmark

På bare en måned har fiskerikontrollen i Kertinge Nor på Fyn afsløret næsten 500 ulovlige ålefælder, et antal, der chokerer fiskeriinspektørerne.

»Jeg har ikke oplevet noget lignende«, siger vicefiskeriinspektør Claus Wille til Fyens Stiftstidende.

LÆS OGSÅ

WWF går tilfødevareministeren
Fundene af de ulovlige ålefælder har fået verdensnaturforeningen, WWF, til at råbe vagt i gevær.

Derfor har WWF sammen med tre miljøorganisationer sendt en opfordring til fødevareminister Mette Gjerskov (S) om at sætte et fuldt stop for ålefiskeri, indtil bestanden kommer sig.

»Det ulovlige fiskeri, der er opdaget på Fyn, er stærkt bekymrende, da det formentlig kun er toppen af isbjerget. Når der fiskes i så massive mængder, som vi ser her, så bliver det helt umuligt for myndighederne at kontrollere, hvor mange ål der bliver fanget - og dermed lave langsigtede forvaltningsplaner«, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF.

Hun mener, et totalt ålestop er helt nødvendig.

Fritidsfiskerne er en stor trussel

»Ålen er stærkt udrydningstruet, og bestanden er i dag helt nede på få procent. Vi er nødt til at handle, hvis ålen også i fremtiden skal svømme i vores farvande«, siger Gitte Seeberg.

Fritidsfiskerne står for 15 procent af den samlede ålefangst, og Ifølge Gitte Seeberg udgør fritidsfiskerne en langt større trussel mod ålen, end man skulle tro, fordi den reelle fangst formodentlig er langt større, end de officielle tal viser.

»Det er helt nødvendigt at få afklaret, hvem de ulovlige fiskere er, så vi kan få sat en stopper for den massive ulovlige fangst af ål«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Første valgrunde

Annonce