Lukket. Baren Bakken på Vesterbro i København holder fortsat lukket, efter den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere blev stukket ned natten til lørdag. Drabsmanden er fortsat ikke fundet.
Foto: Martin Lehmann

Lukket. Baren Bakken på Vesterbro i København holder fortsat lukket, efter den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere blev stukket ned natten til lørdag. Drabsmanden er fortsat ikke fundet.

Danmark

Politi om Jonas-drabet: Gerningsmand er på videofilm

Den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere blev dræbt i Bakkens toiletområde, fastslår politiet.

Danmark

21-årige Jonas Thomsen Sekyere blev dræbt med et fatalt stik i hjertet ved baren Bakkens toiletområde og altså ikke som tidligere antaget ude på dansegulvet.

Det kan Københavns Politi konkludere efter en gennemgang blandt videomaterialet fra baren.

LÆS OGSÅ

»Vi har fulgt hans (Jonas Thomsen Sekyere, red.) færden på diskoteket og er nået frem til, at han kom ud af en mellemgang ved toilettet med blod på skjorten. Så det kan være foregået på et toilet eller ude på gangen«, siger Carsten Ahrends fra drabssektionen hos Københavns Politi.

40 nye henvendelser
Gangen går fra den ene ende af dansegulvet til den anden og er meget mørk.

Selv om Københavns Politi endnu ikke har fundet drabsmanden, tror Carsten Ahrends stadig på, det kan lade sig gøre.

»Vi er fortrøstningsfulde grundet videomaterialet. Gerningsmanden må være på den video«, siger han.

Politiet modtager fortsat mange henvendelser. Siden i går aftes har drabsafdelingen således modtaget 40 henvendelser.

Nogle henvendelser er mere brugbare end andre, men politiet undersøger sagerne. Derfor hører de også meget gerne fra personer, der har opholdt sig på bakken.

Det kan både være personer der har set overfaldet eller eventuelt hørt drabsmanden betro sig til en anden gæst.

»Der må være nogen, der har studset over en, der er gået ind på et toilet eller lignende«, siger Carsten Ahrends.

Han fortæller desuden, at de fortsat afhører det »velvillige« personale samt andre vidner.

Ingen skrig eller råb

Man skulle umiddelbart tro, at et knivstik ville medføre skrig eller råb. Især hvis der har været tale om, at Jonas Thomsen Sekyere har prøvet at afværge drabsmanden - som obduktionsrapporten viser.

Men det har ingen berettet om. Carsten Ahrends forklarer, at det muligvis kan have noget med den høje musik, den larmende røgmaskine og gæsternes høje promiller at gøre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce