Hærværk under rockerdom får politisk efterspil

Dæk blev piftet på en sendevogn og et kabel til kamera klippet over ved domsafsigelsen i den store rockersag.

Danmark

Både TV 2 og Danmarks Radio blev udsat for hærværk under dækningen tirsdag af domsafsigelsen i den store rockersag i Østre Landsret, hvor 14 mænd fik sammenlagt knap 112 års fængsel.

Hærværket får nu et politisk efterspil, da Dansk Folkeparti vil rejse sagen over for justitsminister Morten Bødskov (S) for at hindre den slags hærværk i fremtiden.

LÆS OGSÅ

DF's retsordfører Peter Skaarup går ud fra, at det var fremmødte rockere, der begik hærværket.

»Det er ikke set før, at rockere går efter medierne. Justitsministeren må sikre, at der er så meget politi til stede, at den slags ikke sker, så pressen kan arbejde i fred«, siger Peter Skaarup.

Ingen anholdte
Under domsafsigelsen blev en ledning til TV 2's kamera klippet over af ukendte gerningsmænd, og DR's sendevogn fik et piftet et dæk.

Når de stiller op med deres rygmærker og ubehagelige attitude, er det faktisk nok til, at politiet kan formene dem adgang til området. Det bør de gøre, for det er ikke deres gade og deres regler

16 rockere med tilknytning til Hells Angels har været på anklagebænken, og 30-40 kammerater var troppet op foran retsbygningen for at vise deres støtte. Flere af dem var iført rygmærke på vesten.

Ingen er anholdt for hærværk, og politiet fik gennet kammeraterne væk fra retten uden brug af magt.

SF: Det er ikke deres regler

Også SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt reagerer på hærværket.

Hun opfordrer politiet til at bruge muligheden for at lave et zoneforbud ved retsbygningen, hvis folk har en »utryghedsskabende adfærd«.

»Når de stiller op med deres rygmærker og ubehagelige attitude, er det faktisk nok til, at politiet kan formene dem adgang til området. Det bør de gøre, for det er ikke deres gade og deres regler«, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

LÆS OGSÅ

Hun håber, at vidner vil melde sig, så hærværksmændene kan blive stillet til ansvar for angrebet på journalisternes biler.

I landsretten blev 14 af de 16 tiltalte rockere dømt for blandt andet en stribe drabsforsøg. De fleste ofre var unge mænd med udenlandsk baggrund, og ifølge anklagerne var skyderierne et led i konflikten mellem HA og indvandrerbander.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce