Sporhund. Politiet mangler et gennembrud i efterforskningen af drabet på 41-årige Heidi Abildskov i Virum.
Foto: JENS DRESLING

Sporhund. Politiet mangler et gennembrud i efterforskningen af drabet på 41-årige Heidi Abildskov i Virum.

Danmark

Politiet har tømt kloakker og klippet buske ned i jagten på Heidis morder

Politiet håber, at dna-spor og vidner kan fælde drabsmand.

Danmark

Det er fortsat et mysterium, hvorfor 41-årige Heidi Abildskov blev stukket ihjel i sit hjem i Virum i sidste uge.

Politiet mangler både et motiv og gerningsvåbnet til drabet, der fandt sted natten mellem torsdag og fredag, hvor Heidi Abildskov var alene i villaen på Frederiksdalsvej i Virum.

»Vi har tømt vejbrønde og klippet buskads ned i området i et forsøg på at finde gerningsvåbnet«, siger efterforskningsleder Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi.

Kæmpede for sit liv Obduktionen af liget har vist, at den 41-årige kvinde havde afværgelæsioner på underarmene ned mod hænderne.

Politiets teori er, at hun har været i kamp med gerningsmanden inde i villaens køkken-alrum, hvor selve drabet er sket.

Hun blev fundet af en nabo lige uden for terrassedøren til huset kun iført nattøj, men om gerningsmanden har trukket hende udenfor, eller om hun selv har forsøgt at finde hjælp har politiet ikke noget klart billede af.

Politiets teknikere er stadig i fuld sving på gerningsstedet.

»Det primære mål er at finde noget, som er efterladt af gerningsmanden. Det kan være fysiske ting eller dna-spor. Det tager lang tid, for vi gennemgår alt millimeter for millimeter. Dna-spor kan blive meget vigtige, når vi ikke har så mange retninger at gå i«, siger Henning Svendsen.

Politiet har indtil videre fået cirka 100 henvendelser fra offentligheden i sagen og talt med blandt andet hjemmehjælpere, avisbude og taxachauffører.

Efterlyser vidner

Henning Svendsen opfordrer alle, der har været i området, og måske har bemærket noget, til at kontakte politiet.

»Vi vil meget gerne høre fra folk. Også selv om man tænker, at det nok ikke er noget vigtigt, kan set måske vise sig at være væsentligt for os i den videre efterforskning«, siger Henning Svendsen.

»Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Alle henvendelser bliver tjekket og undersøgt i en prioriteret rækkefølge«.

»Vi vil meget gerne have et nøjagtigt billede af, hvad der er foregået natten mellem torsdag og fredag. Det er hovedformålet«, siger Henning Svendsen.

LÆS OGSÅ

Henning Svendsen fortalte i går, at Heidi Abildskovs bil også var blevet brudt op.

De tekniske undersøgelser har dog endnu ikke kunnet fastslå med sikkerhed, at gerningsmanden har forsøgt at flygte i bilen efter drabet, siger Henning Svendsen.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce