Politiet holder kortene tæt til kroppen i jagt på sexkrænker

Fyns Politi har foreløbig ikke fundet dna-match i eftersøgning efter den person, der har krænket to piger.

Danmark

Fyns Politi har fået svar på en del af de mange dna-mundskrab, der de seneste dage er taget på personer i forbindelse med de seksuelle overgreb på to små piger på Sydfyn.

»Desværre kan vi konstatere, at vi endnu ikke har fået noget match på den dna-profil, gerningsmanden har«, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen.

Beder om mundskrab Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange der frivilligt har afgivet en dna-prøve, eller hvor mange af prøverne, der er kommet svar på:

»Nej, det vil jeg ikke, fordi det hele tiden udvikler sig«.

Hver gang politiet taler med en person, hvor alibiet måske ikke er så stærkt, beder man vedkommende om lov til at tage et mundskrab, så man kan tjekke dna-profilen.

»Det gør vi, fordi vi dermed hurtigt kan skrive personer, der er uden for mistanke, ud af sagen«, siger Henrik Justesen.

1.000 henvendelser
Foreløbig har politiet modtaget omkring 1.000 henvendelser i sagen.

»Mange går på bilen, men vi får også henvendelser om, hvordan vi skal efterforske sådan en sag og om mulige gerningsmænd. Og vi er glade for alle henvendelser«, siger vicepolitiinspektøren.

Når politiet får tip om mulige gerningsmænd, dukker betjentene op hos vedkommende.

»Og så beder vi om et mundskrab til dna-analyse, hvis folk ikke er i dna-registret i forvejen. Det gælder også personer uden for Fyn, for det er ikke sikkert, gerningsmanden bor her«, siger Henrik Justesen.

Slog til i Refsvindinge

Det er nøjagtigt en uge siden, at gerningsmanden sidst slog til i Refsvindinge sydvest for Nyborg. Her blev en 10-årig pige tvunget ind i en ældre bil i en mørk rød nuance.

Manden i bilen kørte rundt med hende, før han standsede bilen og forgreb sig på hende.

Knap tre uger tidligere gik det ud over en 11-årig pige, der blev sat af skolebussen på Brunsvej. I første omgang fortalte politiet, at det foregik i Vester Skerninge, men det var rettelig i Øster Skerninge.

Her kørte manden også rundt med pigen, før han i et skovområde standsede op og misbrugte hende.

Der er tale om en voksen mand, der taler dansk. Han er almindelig af højde og almindeligt til kraftig af bygning. Under overgrebene var han iført en mørk strikhue, mørk bluse, mørkeblå cowboybukser og sorte kondisko.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce