Julefrokost: 47-årig fængslet for at sparke betjent

Nordjyde varetægtsfængslet for vold mod en betjent, da politiet lukkede en julefrokost med 700 gæster på grund af tumult.

Danmark

En 47-årig mand fra Sindal skal sidde varetægtsfængslet frem til 9. december for at sparke en betjent, da politiet ville lukke en julefrokost i en idrætsforening med 700 gæster natten til søndag.

»Manden var ikke enig i, at festen skulle lukkes, og så sparker han blandt andet en betjent«, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

LÆS ARTIKEL

Politiet blev kaldt ud til julefrokosten nær Hjørring første gang over midnat på grund af slagsmål. Da patruljevognen dukkede op, gik uroen i sig selv.

»Men lige som patruljevognen kører derfra, begyndte de at slås igen, og patruljen kørte tilbage til stedet og fik ro på. Og så begyndte de at slås et andet sted deroppe, og sådan blev det ved«, sagde den daværende vagtchef Per Jørgensen.

Politiet brugte peberspray

Undervejs brugte politiet peberspray mod nogle af de voldelige gæster, og tre personer blev anholdt.

Politiet lukkede festen ved 01.30-tiden, og en time senere var alle ude og lyset slukket.

»Så sagde vi til dem, at de godt kunne stoppe festen, og så tog de 700 gæster, der var tilbage, deres ting og gik hjemÓ, lød det fra vagtchefen.

Politiet anholdt tre under tumulten, men kun den ene blev altså varetægtsfængslet.

Ingen kom noget til ved optøjerne.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce