legekammerater. Han kan  knap nok tælle til syv og kender ikke til tid og dage. Farhad Rezaes brødre og mor, som ikke ville fotograferes, er hans faste holdepunkter i tilværelsen, siger de lægelige udtalelser. »Han er altid glad, når vi er sammen, og han vil lege«, siger den 14-årige bror, Hossein Rezae.
Foto: Joachim Adrian

legekammerater. Han kan knap nok tælle til syv og kender ikke til tid og dage. Farhad Rezaes brødre og mor, som ikke ville fotograferes, er hans faste holdepunkter i tilværelsen, siger de lægelige udtalelser. »Han er altid glad, når vi er sammen, og han vil lege«, siger den 14-årige bror, Hossein Rezae.

Danmark

Afghansk mor udvist fra sindssyg og retarderet søn

Farhad Rezae er ekstremt afhængig af sin mor, som nu er udvist af Danmark. Det er en menneskelig katastrofe, siger ekspert.

Danmark

Første indtryk af Farhad Rezae er en almindelig 23-årig mand. Stribet T-shirt, træningstrøje, jeans og kæde omkring halsen. Men når han begynder at udstøde små gryntelyde, krybe sammen hos sin mor og lægge kinden mod hendes skulder, ændrer billedet sig.

Farhad Rezae er sindssyg, mentalt retarderet med et udviklingsniveau som et barn og ude af stand til at klare sig selv.

Det har læger og psykiatere i Danmark fastslået, og derfor besluttede Justitsministeriets udlændingekontor i august i år at tildele humanitært ophold, med henvisning til at Farhad Rezae ikke vil kunne modtage betryggende behandling eller medicinering, hvis han blev udvist til Afghanistan.

Skal forlade landet øjeblikkeligt
Samtidig fastslår psykiatriske rapporter, at den 23-årige mand er krigstraumatiseret og dybt afhængig af sin mor, den 50-årige Pari Rahimi, som altid har taget sig af sin syge søn.

Alligevel har Udlændingestyrelsen 8. november i år besluttet at afvise moderens ansøgning om familiesammenføring og bedt hende om at forlade landet øjeblikkeligt sammen med Farhad Rezaes to raske brødre på henholdsvis 20 og 14 år.

LÆS OGSÅ

Udlændingemyndigheder anerkender ikke, som det er formuleret i afgørelsen, at der foreligger »en helt særlig tilknytning« mellem moderen og Farhad Rezae, som rækker ud over det almindelige slægtskab. Derfor er der heller ikke tale om »særlige grunde«, som kan udløse en sammenføring.

Kan ikke klare sig
Den afgørelse har ramt hårdt i asylcenteret Avnstrup på Midtsjælland, hvor Parmi Rahimi sætter sig på sine knæ ved siden af sin søn i et af de to rum, som hun bebor med sine to øvrige sønner.

»Hvis jeg bliver udvist, ser jeg ingen anden mulighed end at tage Farhad med mig. Han vil under ingen omstændigheder kunne klare sit liv uden mig«, siger hun.

Han vil forsøge at tage sit liv



Moderen og de to brødre har endnu ikke vovet at forklare den 23-årige, hvad der venter forude af frygt for hans reaktion.

»Hvis han finder ud af, at vi skal væk herfra, vil han gå amok og ødelægge alt. Han vil forsøge at tage sit liv«, siger hun.

Hun har ret
Myndighedernes afgørelse fremkalder stærk undren blandt de fagpersoner, som har indgået i vurderingen af den 23-årige afghaner. Ulla Agerskov er overlæge i psykiatri ved Odense Universitetshospital og specialist i oligofreni, den diagnose, som lægerne har stillet for Farhad Rezae.

Hun mener, at moderens vurdering af den 23-åriges reaktion er korrekt.

LÆS OGSÅ »Hun har ret. Jeg ved dog ikke, om han er intelligent nok til at tage sit eget liv, men man vil kunne forvente en selvskadende adfærd i ekstrem grad«, siger hun. Ulla Agerskov har i en udtalelse i sagen beskrevet, at udvisningen af moderen og hans brødre vil svare til at adskille et normalt lille barn fra familien med den uvished, angst og smerte, som følger med. »Præcis det samme gør sig gældende for Frahad Rezae«, skriver overlægen. Afgørelse er et skøn Den 23-årige afghaner blev for 2 år siden anbragt på en døgninstitution, fordi han var stærkt udadreagerende og til besvær for andre beboere på asylcenteret.

På institutionen bor han i eget hus og er under konstant opsyn af to pædagoger. Moderen kan spore udviklingsmæssig fremgang hos sønnen, og hendes samarbejde med pædagogerne tillægges stor betydning.

Hos Udlændingestyrelsen taler anbringelsen tilsyneladende imod moderen. Styrelsen skriver til hende, at de har lagt vægt på, at »du ikke har fælles bopæl«, og at »du ikke er den primære daglige pleje- og omsorgsperson«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Afgørelsen er et skøn, skriver Udlændingestyrelsen, som henviser til, at familiesammenføring i praksis tildeles i den omvendte situation, hvor voksne børn dokumenteret forsøger et ældre familiemedlem.

Mekanisk beslutning
Men afgørelsen er barsk, mener Gunnar Homann, en af landets førende asylretsadvokater, som har gennemgået sagen for Politiken.

Udlændingemyndighedernes afgørelse hviler på skematiske kriterier i stedet for en helhedsvurdering af familiens behov for beskyttelse, mener advokaten.



»Det virker, som om man bare mekanisk har sagt, at nu har vi adskilt jer, og så hører I ikke til fælles husstand mere. Det vil jo være en menneskelig katastrofe, hvis han efterlades alene på en dansk institution«, siger han.

Tidligere lignende sager
Han mener, at afvisningen af familiesammenføring bør føre til en fornyet overvejelse i Justitsministeriet.

»Vi har tidligere set sager, hvor der har været konstateret alvorlig sygdom hos et barn, som har ført til, at forældrene på det grundlag har fået en opholdstilladelse. Justitsministeriet kan sagtens anlægge en anden vurdering«, siger han.

I de tidligere sager har det været tale om mindreårige børn, men det bør ikke bruges mod den 23-årige afghaner, som på grund af sin tilstand ikke kan betragtes som myndig, mener advokaten.

Det her skal FN høre om

Louise Halleskov, forsker i udlændingeret og menneskerettigheder på Aarhus Universitet, påpeger, at den europæiske menneskerettighedsdomstol ikke tidligere har taget stilling i en lignende sag med voksne børn, men at domstolen har en tendens til at tolke meget restriktivt i sager om familiesammenføring. Så det kommer i sådan et tilfælde her an på, om man har en stat, der vil være imødekommende?»Det gør det. Hvis moderen får afslag, vil det være interessant at gå videre til menneskerettighedsdomstolen eller til FN’s menneskerettighedskomiteer for at få prøvet grænserne af«, siger Louise Halleskov.



Annonce

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ På knæene i værelset på asylcenteret i Avnstrup sender Pari Rahimi sin søn uden for døren, inden hun siger: »Hvis de skiller os ad, går jeg til FN og fortæller dem, hvordan den her sag hænger sammen. Det her ødelægger os«, siger hun. Organisationen Asylret har indklaget Udlændingestyrelsens afgørelse til Justitsministeriet, hvor sagen nu behandles. Ministeriet har ingen kommentarer.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce